Heroin
Heroin, morfin, kodein og opium er stoffer, der fremstilles af opium-valmuens saft. Lignende stoffer kan fremstilles syntetisk, det gælder fx metadon. Samlet betegnes stofferne opioider. Heroin er mest almindeligt i hvidligt eller brunt pulver.
Hvordan virker det?
Heroin giver et kort sus og herefter en afslappende rus, hvor smerter og problemer fortoner sig i en følelse af lykkelig ligegyldighed. Virkningen kommer meget hurtigt. Stofferne har en stærk smertestillende virkning, men bedøver også centralnervesystemet på andre måder. Store doser giver forstoppelse, hæmmer vejrtræning, og pupillerne trækker sig sammen. Man bliver sløv, døsig, taler snøvlende og går usikkert. Og man kan blive utilpas med kvalme og kulderystelser.
Er det farligt?
Heroin og morfin virker hæmmende på vejrtrækningscentret i hjernen. En for stor dosis vil give langsom og overfladisk vejrtræk-ning og i sidste ende stoppe vejrtrækningen, så man dør.
Få hjælp nu
Problemer med afhængighed?
Få hjælp her.
Kan man blive afhængig?
Kroppen vænner sig hurtigt til heroin. Efter kun få dages brug skal man have stadig mere stof for at opnå samme virkning.
Abstinenser
Kulderystelser, svedeture, muskelsmerter, kvalme, søvnbesvær med mere er symptomer på abstinenser, som kan minde om influenza. Derefter kommer en lang periode med træthed, irritabilitet, apati og følelse af ulyst, nedtrykthed og trang til stoffer.
Bivirkninger
Livet med et heroinmisbrug er belastende socialt, psykisk og fysisk. Når man indtager stof med sprøjte, er der stor risiko for skader på blodkarrene og for alvorlige smitsomme sygdomme som fx lever-betændelse, hiv/aids, hjerteklapbetændelse m.fl. Risikoen er især stor, hvis man deler sprøjter eller andet ‘værktøj’ med andre.
Blandingsbrug
Brug af heroin (eller andre opioider) er ofte en del af et blandingsbrug, hvor alkohol, benzodiazepiner, hash, amfetamin og kokain indgår.
%
I behandling med heroin som hovedproblem
Er i substitutions behandling i Danmark
Kontakt os nu
Send os en besked og vi vil hurtigt kontakte dig.