Ny undersøgelse viser, at døgnbehandling har større succesrate
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har netop udgivet den registerbaserede undersøgelse ”Kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbehandling”, som Alfa-Fredensborgs leder, Jørgen Maltesen, glæder sig over. Han påpeger, at ”I en tid, hvor kommunerne i højere grad visiterer borgere med misbrugsudfordringer til ambulante tilbud og dagbehandling, er der behov for viden om effekten af døgnbehandling samt hvilke behandlingsformer, der har den bedste virkning”. I dag er 80 procent af alle stofmisbrugsbehandlinger ambulante, og døgnbehandlingspladserne, som stadig falder drastisk, udgør kun omkring 7 procent.
Undersøgelsen, der bl.a. ser på borgerens alder, køn, uddannelsesniveau og behandlingstilbud, viser, at personerne i døgnbehandling har større sandsynlighed for at få et succesfuldt behandlingsforløb i modsætning til dem, der modtager ambulant behandling eller dagbehandling. Derudover ses der en positiv sammenhæng mellem døgnbehandlingen og sandsynligheden for at blive stoffri to år efter endt behandling. Faktisk har døgnbehandling en fem procent højere succesrate end ambulant behandling. Det vurderes endvidere, at isolerede personer med stofmisbrugsudfordringer, der har intet eller et mangelfuldt netværk, ofte har større gavn af døgnbehandling.
Det fremgår ydermere, at gengangere i behandlingssystemet har lavere sandsynlighed for at få et succesfuldt forløb end førstegangsbehandlede. Derudover er succesraten højere for kvinder, borgere, der er etniske danskere, er samboende eller gifte, har hjemmeboende børn eller end uddannelse over folkeskoleniveau. Behandlingslængden spiller også en vigtig rolle, idet et behandlingsforløb, der varer 2-6 måneder, har en 14 procentpoint højere succesrate end behandlingsforløb, der varer 0-2 måneder. Ligeledes har behandlingsforløb, der varer 6-12 måneder, en 25 procentpoint højere succesrate end behandlingsforløb, der varer 0-2 måneder.
Resultaterne fra undersøgelsen overrasker ikke Jørgen Maltesen, der har arbejdet inden for døgnbehandling i over 15 år: ”Vi oplever ofte, at vores beboere har kæmpet en årelang kamp mod kommunernes visitation om at få bevilliget døgnbehandling. Mange har brug for at komme væk fra det miljø, der kan være årsag til misbruget, og at blive hjulpet på kurs mod et meningsfuldt liv uden misbrug og tilbagefald. Faktisk ender flere af vores beboere med at påbegynde en uddannelse eller at komme i job, praktik eller arbejdsprøvning”.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.