Brugerindflydelse misbrugsbehandling

Brugerindflydelse til god misbrugsbehandling

Beboerne er selv med til at designe deres behandlingstilbud på Alfa-Fredensborg

Beboerne på Alfa-Fredensborg designer, igennem brugerindflydelse, deres eget behandlingsindhold. Succesraten og brugertilfredsheden er steget og flere når deres mål.

Byggeklodsmodellen er udviklet så borgerne får mest mulig indflydelse på egen behandling. Samtidigt følger behandleren borgerens proces, tæt på sidelinjen, og er altid parat til at give en hjælpende hånd når borgeren ønsker det.

Denne mere tilbageholdende og nysgerrige tilgang, giver borgeren plads til at udvikle sig selv, samt indflydelse på egne processer.

Helt praktisk, så betyder det at borgeren ankommer til Alfa med en behandlingsplan for deres ophold. Målsætningerne for denne plan fastholdes og flere mål kommer måske til.

Når borgeren så har gennemført deres screening/indslusning, så begynder de sammen med deres behandler at opbygge deres behandling.

Borgerens plan revideres løbende, så behandlingen altid stræber mod målet og samtidigt giver mening for den enkelte.

Et nybrud mod vanetænkning

Dette er et nybrud med den gamle vanetænkning, hvor behandleren er ekspert i hvordan borgeren skal få et lykkeligt liv. Tidligere vidste behandleren bedst, men nu er behandleren til for at sikre, at det er borgerens egne drømme og målsætninger der arbejdes med.

Behandlerens rolle er at være coachende, støttende og nysgerrig på borgerens plan. Samtidigt skal behandleren hjælpe borgeren med at sikre, at deres behandlingsindhold peger i retning af de fastsatte mål i behandlingsplanen.

På Alfa-Fredensborg kan borgerne, med denne nye tilgang, gennemgå en skræddersyet behandling med eventuel medicinsk behandling, gruppeterapi, psykolog, psykoterapi, tilbagefaldsforebyggelse, mindfulness, yoga, fysisk træning, familieinddragelse, workshops mv.

Alt sammen opstillet i deres eget personlige ugeskema.

Misbrugsbehandling screening og plan

Fordelene

Fordelene ved denne tilgang er at beboeren har meget større ejerskab for egen behandling og proces. De udvikler deres evne til selvreflektion og deres selvværd stiger efterhånden som de når deres egne målsætninger.

For behandlingsstedet betyder det at vi kan have mange forskellige typer personligheder og misbrugstyper under samme tag. De vil alle være med til at skræddersy deres eget behandlingsindhold og selv vælge hvilken medarbejder der skal hjælpe dem med de forskellige problemområder i deres liv.

Kontakt os her

Vil du høre mere om døgnbehandling?

Du er altid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende.

Telefonen er åben døgnet rundt, og kan altid sende os en besked her.

Kollegiet på Alfa-Fredensborg

Alfa-Fredensborg blev i 2019 godkendt til at tilbyde hjemløse borgere en herbergsplads, efter SEL § 110. Forskellen på Alfa Kollegiet, og mange andre herberger, er borgeren skal være misbrugsfri. Borgerne må gerne være i medicinsk behandling, men der må ikke forekomme indtag af andre rusmidler.

Borgerne er meget trykke ved det misbrugsfrie miljø og der hersker en rigtig god stemning mellem borgerne i kollegiet og dem der er i døgnbehandling.

Borgerne i Kollegiet som visiteres til ambulant behandling, eller dagbehandling, på Alfa, kan frit vælge hvilke dage de ønsker at dette skal foregå. På denne måde vil de også møde den individuelle behandling som beboerne i resten af huset oplever.

De første 14 dage i behandlingen

De første 14 dage er designet til at borgeren føler sig tryg og kender husets rytme. I denne periode lærer borgeren alles navne, bliver afklaret omkring eventuel medicin og hvilket indhold deres behandling skal have mest af.

De vil også finde ud af de forskellige medarbejderes kompetencer og de vil blive i stand til at vælge mellem dem, når de skal i gang med at arbejde mere intensivt på det personlige plan.

Brugerindflydelse

Brugerindflydelse er ikke et nyt begreb. Det har indtil nu været svært at facilitere, grundet systemiske barrierer. Dem har vi nu fået ryddet af vejen ved at integrere vores journalsystem og træne hele organisationen i denne tankegang.

Du kan hente lidt inspiration her, hvor også andre områder, på det social- og sundhedsområdet, er begyndt at implementere.

Læs også: Brugerindflydelse på dagsordenen

Alfa Fredensborg har 20 års erfaring

Pris, brugertilfredshed og kvalitet

Kvaliteten og brugertilfredsheden er det eneste der stiger ved at benytte denne tilgang i rusmiddelbehandling.

Vi mærker en tydelig stigning i sammenhold, respekt for andres levevis og engagement i egen behandling.

Læs også: Tilsynsrapport Alfa-Fredensborg