Tilbagefaldsforebyggelse for alkohol -og stofmisbrugere

“Der findes dokumentation for, at struktureret tilbagefaldsforebyggelse er dokumenteret effektiv i behandling af stofmisbrug”
Morten Hesse, Rusmiddelforskningen

På Alfa-Fredensborg er det muligt at modtage tilbagefaldsforebyggende terapi efter CENAPS modellen. Den stærke metodik og det høje uddannelsesniveau gør Alfa-Fredensborg til et oplagt valg til tilbagefaldsforebyggende behandling af afhængige.

Der lægges stor vægt på at sænke stressniveauet hos alle beboerne i huset. Beboerne får en anden og bedre erkendelse af problemerne idet de selv finder nye løsninger på deres problemer. Samtidig arbejdes der meget med selve tilbagefaldsprocessen. Vi mener det er afgørende for beboerne at de kender hele tilbagefaldsprocessen indgående, dette vil give den enkelte et klart billede af de processer der går i gang umiddelbart før et tilbagefald. Ved at kende disse processer vil det være muligt for beboerne enten at stoppe et tilbagefald eller søge hjælp meget tidligt i processen og derved også stoppe tilbagefald.

Tilbagefaldsbehandling

Det er muligt at deltage i tilbagefaldsbehandlingen uanset hvilken behandlingstype man har gennemført (socialpædagogisk, minnesota, kristen, phønix, humanistisk osv.)

På Alfa-Fredensborg er der mulighed for at lære af sine erfaringer mens man opholder sig på stedet. Vores princip ”frihed under ansvar” hjælper mange til at kunne afprøve deres færdigheder i nærmiljøet i Fredensborg by, hos familien, i hjemmet, til selvhjælpsgrupperne NA/AA, SMART, Life Ring eller hvad der nu giver beboeren mening. Da man har disse privilegier allerede fra starten af den stoffrie fase har men en oplagt chance til at kunne udvise ansvarlighed og tillid. Dette er en fordel i forhold til meget lukkede institutioner, da dette afskærer beboere for at danne egne erfaringer og derved lære af egne fejl og succeser uden for institutionen. Det kan have katastrofale følger først at have denne chance for at danne erfaringer når man er tilbage efter endt behandling i den by man kom fra.

Praksis

Vi praktiserer Problemløsende Gruppeterapi, en kognitiv og psykodynamisk terapiform som udmærker sig ved at ikke være konfronterende. Metoden hjælper beboerne til selv at finde svarene på deres problemer og derigennem løsningerne. Den hjælper ligeledes beboerne til at arbejde som en reflekterende gruppe hvor alle bliver involveret i processen. Der er typisk ca. 6 -8 beboere i grupperne ad gangen og gruppedynamikken er optimal ved dette antal. Opgaverne der fremlægges på Alfa-Fredensborg er opdelt i gruppesessioner og individuelle sessioner. Gruppeprocessen

Tilbagefaldsgruppen består af 5-7 beboere og programmet er opbygget således at stressniveauet bliver nedsat hos beboerne. Gruppe/individuel er 3 gange ugentligt. Dette giver den enkelte mulighed for at komme i dybden uden at blive stresset. Gruppe/individuelle sessioner er struktureret og ensartet for at nedbringe stress og mindske frygt, således at den enkelte tør lægge sine forsvarsmekanismer til siden.

1. Forberedelse
2. Åbning af mødet
3. Respons på sidste session
4. Aflevering af opgaver
5. Vedtagelse af dagsorden
6. Rapportering af hjemmeopgaver
7. Den afsluttende øvelse

1. Forberedelses session: Terapeuten forbereder sig til gruppen ved at gennemse og opsummering af hver gruppemedlems data. Opsummering indeholder det enkelte gruppemedlems demografiske information, en kort historie, liste over problemer, kerneproblem, behandlingsplan og den opgave beboerne er i gang med at løse.

2. Åbning af mødet indledende øvelse (5minutter): Terapeuten anslår tonen i gruppen, etablere sit lederskab, og hjælper beboerne med at varme op til gruppeprocessen.

Registrere deltagerne: Terapeuten registrerer fremmødet. I løbet af proceduren etablerer terapeuten en intuitiv kontakt med hvert gruppemedlem ved at skabe øjenkontakt og udveksle et par ord.
Introducer nye medlemmer i gruppen: Nye gruppemedlemmer bliver hurtig præsenteret for gruppen (to minutter eller mindre) ved at man beder dem fortælle gruppen deres navn, kortfattet fortælle hvorfor de i gruppen. Terapeuten oplyser at der er mulighed for at observere under den første gruppesession. Det eneste den nye beboer skal deltage i er den afsluttende øvelse og derefter skal han/hun vide at det forventes at han/hun deltage mere i næste gruppesession.
Udføre en koncentrationsøvelse: Terapeuten anfører en koncentrationsøvelse ved at bede alle om at tage en dyb indånding, checke hvilke følelser de har med ind til mødet, og lave et hurtigt kropscheck.

3. Respons på sidste gruppesession (10 minutter). Hvert gruppemedlem fremlægger deres daglige opmærksomhedsøvelse.

4. Rapportering om opgaver (10 minutter). Terapeuter spørger alle gruppemedlemmerne om deres opgaver, ved at stille spørgsmål til medlemmerne om deres nuværende opgaver.

5. Dagsordenen sættes (5 minutter). Efter alle har fortalt om deres opgaver, nævner terapeuten de medlemmer som ønsker at fremlægge deres opgave. Terapeuten vælger rækkefølgen. De der ikke når at komme til i gruppen, er først i næste gruppe. Der skal ikke være mere end 3 fremlæggelser under hver gruppesession.

6. Rapportering af hjemmeopgaver (60 minutter). Beboerne fremlægger deres hjemmeopgaver i gruppen imens terapeuten lytter og tager noter.

7. Afsluttende øvelse (15 minutter). Terapeuten beder hvert medlem tage stilling til hvad, er det vigtigste de har lært under dagens session og hvad vedkommende kan gøre anderledes i fremtiden ud fra sin nye viden. Ved mødets slutning er det vigtigt at hvert gruppemedlem har lidt tid til at få rede på tanker og følelser og få styr på hvad der er sket under dagens session. Til dette formål anvender terapeuten et sessions dokumentationsskema, som beder gruppemedlemmerne identificere det vigtigste de har lært under dette møde, og hvad de har tænkt sig at gøre anderledes som følge deraf.

Alle gruppe og individuelle sessioner har den samme struktur, dermed eliminerer vi stressfaktoren og den frygt der kan være forbundet med gruppearbejde/individuel terapi. Desuden er oplevelsen af at være blevet ”talt ned til i gruppen” ikke en mulighed.

Ved at integrere Terence T. Gorskis kognitive problemløsningsprincipper i behandlingen kan beboerne ikke tale eller efterrationalisere sig ud af problemerne eller fralægge sig ansvaret. Metoden er så fintmasket og opstillet på en måde, der ikke gør det muligt for manipulationer og usandheder at finde fodfæste.

Ligesom resten af behandlingen på Alfa-Fredensborg er der mulighed for sideløbende med tilbagefaldsbehandlingen at have samtaleforløb med psykiater og psykolog. Dette har vist sig meget værdifuldt især med mennesker med akutte og tilbagevendende kriser.

Eksempler på forskellige typer tilbagefald:

A. Førstegangs tilbagefald.
Denne gruppe tilhører afhængige som har gennemført en primærbehandling, men på et tidspunkt er der sket en ændring der har resulteret i at helbredelsesprocessen har fået en lav prioritering. Mange i denne kategori får hurtigt troen på sig selv igen.
Disse beboere har ofte haft ”en bagdør åben”. Typisk vil det dreje sig om, at de troede de ville kunne drikke socialt, eller bo sammen med den kæreste der stadig brugte alkohol eller andre stoffer. En anden typisk handlemåde er at de forsøger at sælge stoffer uden selv at tage dem.
Denne type af tilbagefald vil ofte have mest brug for at komme tilbage til en hurtig afgiftning, og få snakket om hvilke erfaringer de gjorde sig ved f.eks. at drikke alkohol. Hvis de har forladt en primærbehandling med en indstilling om at ”jeg må ikke drikke”, kan erfaringen være medvirkende til at de nu har indset ”jeg kan ikke tåle at drikke”. Behandlingsplanen ville derfor kunne udformes meget enkelt til hver beboer, i form af at beskrive hvilke tanker, følelser og adfærd der fulgte i kølvandet på den pågældende overbevisning, og se en sammenhæng mellem dette, og tilbagevenden til brug af stoffer.

B. Gentagne tilbagefald.
En lidt ”tungere” gruppe, hvor mistillid og lav selvfølelse blokerer den afhængige i at se egne ressourcer.
Disse beboere har generelt mange forbehold overfor 12-trinsprogrammet. Mange siger, at de ikke mener de har brug for at deltage i NA-møder, eller arbejde med trinene sammen med en sponsor. De har ofte en fast indgroet kriminel tankegang, og mange er desuden påvirket af mange institutionsophold. De holder ofte fast i nogle overbevisninger om, at de kan højne deres selvværd gennem penge, prestige og kvinder – og det bliver ofte jagten på det, der styrer helbredelsesforsøget. De har svært ved at bryde gamle sociale mønstre, og har et meget stærkt ønske om at høre til. Et andet fællestræk er, at de kan være rigtig gode til at underkaste sig i en behandling, da de er gode til at aflæse hvordan man bør opføre sig for at få autoriteternes accept.
Med denne type bliver der lagt op til et meget tæt samarbejde mellem misbrugscentret og de involverede parter. Efter et grundigt gennemsyn af materiale fra tidligere behandlingsforsøg bliver der udarbejdet en individuel behandlingsplan.

C. Kroniske tilbagefald.
Bliver ved med at tage tilbagefald trods inderlige ønsker om det modsatte. Har samtidig mange af de gentagne tilbagefalds fællestræk.
Disse beboere har videreudviklet de gentagne tilbagefalds kendetegn. De har i deres bevidsthed fået fordrejet 12-trinsprogrammet, og kan få deres afhængighed til at lyde rationel og sammenhængende. Dette indebærer typisk, at den tankegang og adfærd, der karakteriserer de gentagne tilbagefald, her er sat ind i en forklaringsramme, hvor der bruges ord og termer fra 12-trinsprogrammet. Disse beboere kan f.eks. tro at det går rigtig godt lige før de tager stoffer igen. Desuden er der ofte sket det, at de er begyndt at identificere sig med at være en særlig skadet type tilbagefaldsklient, og har svært ved at forestille sig, at de kan opnå vedvarende stoffrihed, uden tilknytning til et behandlingssted. Denne meget svære type kræver også her et særligt tæt samarbejde mellem alle involverede parter. Erfaringer fra USA og Danmark viser at der kan være problemer med depressionslignende tilstande og i nogle tilfælde er der tale om selvmedicinering af psykiatriske lidelser. Denne ubalance bevirker at de ikke har ressourcerne til at se på underliggende problemstillinger i deres tilbagefaldsmønstre og komme fri af den addiktive cyklus. Ved at støtte med medicinsk behandling kan de gennemarbejde disse problematikker og samtidig få et stoffrit fundament at stå på når de returnerer til egen bolig.

D. Stoffri i en årrække og tager herefter tilbagefald.
Denne beboer har været inde i en god helbredelsesproces i længere tid, men er alligevel endt med at tage stoffer igen.

Terence T. Gorski, ejer af CENAPS ® har gennem 20 år udviklet en metode til behandling af misbrugere og pårørende samt forebyggelse af tilbagefald ud fra en bio-psyko-social model og evidensbaserede forskningsresultater.

I CENAPS modellen er der et stort fokus på tilbagefaldsprocessen og på at klarlægge den enkelte klients individuelle advarselssignaler samt formidle relevante, kognitive ”værktøjer” til forebyggelse af tilbagefald.
Der findes flere danske behandlingssteder som arbejder med Terence T. Gorskis tilbagefaldsforebyggende program, men os bekendt er Alfa-Fredensborg og CENAPS Danmark de eneste steder, der anvender CENAPS modellen i sin helhed. Denne metodefasthed gør at det er let overskueligt hvor langt den enkelte beboer er i helbredelsesprocessen.

For yderligere information om CENAPS-Modellens videnskabelige grundlag se CENAPS MODELLEN FOR HELBREDELSE OG TILBAGEFALDSFOREBYGGELSE