I tæt samarbejde med borgeren

Effektiv døgnbehandling - dagbehandling og ambulant behandling.

Byggeklodsmodellen bliver nu en del af Alfa’s døgn -og ambulante behandling.

 

Kontakt os for at høre mere

Alfa og Byggeklodsmodellen tager endnu et skridt mere mod brugerinddragelse og indflydelse på eget behandlingsforløb. Som et resultat af dette vil beboerne opleve større ejerskab for eget behandlind.

Vores projektleder på byggeklodsmodellen, Henrik Beck vil sikre at vi kommer helt i mål med denne udvikling i vinteren 2019/2020.

Dette joint venture mellem byggeklodsmodellen og ALFA vil sikre at alle borgere der indskrives, tilbydes et skræddersyet behandlingstilbud, de selv har stor indflydelse på.

Screening

Alle borgere gennemgår en screeningsprocess i starten af deres forløb og der fastsættes mål for behandlingen. I mange tilfælde er der allerede fastsat mål for behandlingen og screeningen hjælper til at skabe ejerskab hos borgeren for denne plan.

Hvordan borgeren kommer i mål med deres plan har de nu i endnu højere grad indflydelse og ejerskab for.

  • Skal den indeholde flere gruppesessioner eller flere enesamtaler?
  • Mere yoga, mindfulness eller ønskes der mere fysisk udfoldelse?
  • Skal der være et større fokus på familien eller gælder det om at få reetableret venskaber og andre relationer?

Alt dette tager borgeren sammen med sin behandler stilling til i starten af behandlingsforløbet. På den måde sikres fuld ejerskab for egen behandling og et højt individualiseret forløb.

Byggeklodsmodellen er udviklet til udsatte borgere, som vil have medansvar for deres behandlings- og udviklingsforløb. 

OM BYGGEKLODSMODELLEN

Forløbet er effektivt og giver borgeren mulighed for at arbejde med det, som giver mening for den enkelte. 

Behandlingsforløbene er kendetegnet ved at være:

  • Forberedende
  • Motiverende
  • Udredende
  • Kaosreducerende

Ambitionen er at undgå at lave mere af den behandling, som brugerne allerede kan få andre steder. Målsætningen er at udvikle et tilbud, hvor borgeren er i centrum for planlægning og gennemførelse af behandlingsindsatsen. Behandlingsplanen skal være relevant for borgeren og derfor skal den løbende tilrettes, så den altid har fokus på borgerens aktuelle behandlingsbehov og situation.

INDDRAGER BORGERNES VIDEN

Byggeklodsmodellen er en udviklings- og behandlingsmodel. Så borgeren bygger sin egen behandlingsindsats og forløb med afsæt i de aktuelle udfordringer og ønsker om forandring. Erfaringen er at der på denne måde skabes nye muligheder og forandringspotentiale, som giver mening for den enkelte.

Metoden placerer ansvaret og indflydelsen hos borgeren. Det giver den professionelle behandler større mulighed for at inddrage borgerens viden om sig selv i en samlet behandlingsplan. Borgeren har ofte brugbare erfaringer i forhold til, hvordan de tidligere har løst problemer, hvad virkede og ikke mindst, hvad der ikke virkede. Med den viden bringes borgerens erfaringer i spil. Relevante behandlingsaktiviteter kan på den måde bygges op af de tilgængelige klodser i modellen og danne fundamentet for Borgerens unikke behandlingsplan.

SKAL-KLODSER

Nogle af byggeklodserne skal bygges op allerede fra start. F.eks. fast medicinudlevering, evt. samvær med børn mv., vi kalder disse elementer for ’SKAL-klodserne’. Andre klodser bliver bragt i spil når borgeren kommer længere ind i forløbet – f.eks. klodser som dagbehandling, aktivering, fritidsaktivitet, arbejdsprøvning, personlige opgaver eller andre ting, som giver mening for den enkeltes aktuelle udfordringer eller ønsker.

Byggeklodsmodellen er en praktisk model til at skabe forandring gennem borgerinddragelse. Borgeren vælger selv klodserne (behandlingsaktiviteterne) som skal være fundamentet for deres udvikling. Modellen er helt konkret lavet af små træklodser og på hver klods står en behandlingsaktivitet. Der kan altid tilføjes klodser og dermed aktiviteter. Borgeren vælger selv sine klodser og bygger modellen op fysisk. Det visuelle har således stor betydning og erfaringen er at det giver borgeren et godt overblik over indholdet, ligesom det er nemt at ændre i planen ved at udskifte klodser.

SAMARBEJDSPARTNERE HAR INDLFYDELSE

Vores samarbejdspartnere kan komme med forslag til hvordan vores samarbejdet i hverdagen, kan styrkes og gøres endnu bedre. Du er altid velkommen til at komme med idéer til klodser, eller skrive hvilke ”SKAL-klodser” du vil anbefale til borgeren.

 

Eksempler på SKAL klodser

SCREENING

Alle borgere bliver screenet ift. krydsafhængighed, social situation, stadie af afhængighed, opvækstbetingelser, mental og følelsesmæssig aktuel status, behandlingshistorie, tilbagefaldshistorie, psykiatrisk historie, medicinsk behandlingshistorie, kriminalitetshistorie og fængselshistorie. Den screening, vi har designet, er meget simpel og letlæselig og den er bygget op, så borgeren ikke behøver at skrive ret meget. Borgeren sætter krydser (* se screeningsmodel).

AMBULANT NEDTRAPNING/MEDICINSK BEHANDLING

Når borgeren siger ja til et nedtrapningsforløb, siger borgeren samtidig ja til et tæt samarbejde med Alfas læge omkring nedtrapning af substitutionsmedicin eller måske en periode med en medicinsk stabilisering.

INDIVIDUELLE SAMTALER

Alle borgere i et byggeklodsforløb har en behandler, som varetager det individuelle arbejde. De individuelle samtaler vil være tematiserede omkring de emner, som fylder i hverdagen (her og nu emner), og altid med udgangspunkt i screeningen og borgerens behandlingsønsker og mål for fremtiden.

SOCIALRÅDGIVER

Alle borgere, som er i et udviklings-og behandlingsforløb, skal omkring vores socialrådgiver. Formålet er at få skabt overblik over tilknytning til jobcentret, samværsaftaler med børn, eventuelle udeståender med KIF, økonomi, en afviklingsplan omkring brugerens gæld.

 

Eksempler på valgfri klodser

MORGENMAD

Hver morgen mødes borgerne til en stor omgang sund og nærende morgenmad med hygge og god energi. Morgenmaden også den funktion, at den for fleres vedkommende vil være første forsøg med at være i en gruppe. Ligeledes vil morgenmaden være en oplagt ”klods” for de, som har brug for struktur i hverdagen. Morgenmaden er også et sted, hvor borgeren kan få luft og talt om det, som fylder.

FROKOST

Har samme funktion som morgenmaden og er også personalestyret.

SOCIALE AKTIVITETER

Vi har erfaring med, at sociale aktiviteter er en vigtig del af et udviklings-og behandlingsforløb. En biograftur eller en tur på stranden kan skabe værdifuldt sammenhold i gruppen. Det kan samtidig også være en god social øvebane for borgere, ligesom det kan være en god anledning for behandlerne til at skabe gode relationer til borgerne.

FYSISK TRÆNING

Vi arbejder på at borgerne får mere energi og mere overskud i hverdag gennem fysisk træning og sund mad. Da borgerinddragelse er en stor del af et godt tilbud, så lader vi borgerne vælge hvilken form for fysisk træning, der skal være en del at tilbuddet. Det kan være alt fra svømning, cykelture, yoga, fodbold eller en lang gåtur i naturen.

NADA OG MEDITATION

Øreakupunktur (Nada) og meditation kan være en del af behandlingen, hvis borgeren ønsker det. Vi har gode erfaringer med at tilbyde NADA i forbindelse med stoftrang, søvnløshed, uro, angst, stress.

UNDERVISNING

I relevante emner lige fra afhængighed, kemiske processer i hjernen, motivations-faktorer, familiemønstre, adfærds problematikker etc. Det er både borgeren og behandlerne der foreslår emner. Borgerinddragelsen gør det muligt at tilpasse behandlingen og gøre den mere relevant. Vi har god erfaring med at borgeren møder mere stabilt frem til aktiviteter som de selv har indflydelse på.

I Byggeklodsmodellen kan behandlerne og borgerne lave ligeså mange selvvalgte klodser som giver mening.

EMPOWERMENT

Byggeklodsmodellen er teoretisk funderet i relevante teorier om empowerment, hvor den enkelte borger ses som et selvstændigt individ, som har et ønske om at være en del af de beslutninger, som har indflydelse på livet. Med friheden til selv at træffe beslutninger, kommer også ansvaret til at forvalte denne frihed på en måde så det giver mening for borgerne. Med Byggeklodsmodellen gælder det, at hvis man har sat et mål om f.eks. reduktion af metadonindtag og vælger aktiviteter i sin plan, som ikke understøtter det mål, så må man enten lave målet om, eller ændre i den plan man har bygget.

Mange borgere har oplevet, at de har mistet eller aldrig har haft nogen magt. Derfor er det motiverende, når borgeren begynder at tage ansvar og selv vælger de aktiviteter til, som de mener, kan hjælpe dem i mål. Det kan være store mål om f.eks. stoffrihed eller nyt job, men det kan ligeså vel være andre og mere kortsigtede mål, som f.eks. at få åbnet et brev fra kommunen, at få ringet til sin sagsbehandler eller at få en tid hos lægen.