Young addicts

Fredag den 9. marts kl. 18 åbner vi dørene op for netværksgruppen Young Alfas i Alfa København for unge mellem 15-22 år, der er eller har været tilknyttet Alfa.

Formålet med Young Alfas er at skabe et stærkt fællesskab for Alfas unge, hvor der holdes fast i kontakten til hinanden og drømmen om en stoffri tilværelse med alt, hvad det indebærer af udfordringer. Til møderne deles der styrke, håb og erfaring, og der er fokus på, hvad der skal til for at blive eller forblive stoffri samt hvad der kan gøres ved udfordringer forbundet med misbrug.

Vi har kun det krav, at du ikke er påvirket til møderne, da vi tror på, at man skal være klar i hovedet for at kunne bidrage positivt til netværket, og da stofrelateret adfærd smitter.

Til hvert møde starter vi med en runde omkring bordet, hvor vi hver især fortæller, hvordan det går. Her vil det være muligt at fortælle, hvad du gør for at forblive stoffri/ædru og hvad der er svært. Hvis man har brug for råd til det, man går og tumler med, er der mulighed for at stille spørgsmål efterfølgende.

Derudover vil det være muligt at tage emner op, som gruppen har lyst til at tale om, og hvis der ikke er nogle idéer, trækkes der et emne fra en skål. Har du idéer til møderne, er du velkommen til at dele disse. Det er dit møde, og du er med til at forme det. Vi holder forretningsmøde en gang månedligt, hvor vi diskuterer mødernes form og indhold.

Det er vigtigt, at der opretholdes en god og kærlig tone til møderne. Der vil være kaffe, te og lidt lækkert til ganen hver gang, og indimellem vil der være blive serveret aftensmad. Der er fælles oprydning efter mødet.

Hvis det har interesse, så mød op på Sankt Kjelds Plads 12, 2 sal 2100 København Ø den 2. marts kl. 18-19! Der vil blive oprettet en lukket Facebook-gruppe for Young Alfas, som I bedes melde jer til.

Vi glæder os til at se jer alle sammen!

Venlig hilsen

Alfa

Young Alfas er støttet af Den sociale fond for børn og unge og samles hver fredag kl. 18-19 i Alfa København, Sankt Kjelds Plads 12, 2100 København Ø