Alfa-Fredensborgs ansatte vil gøre anbragte unge robuste

Alfa-Fredensborgs ansatte vil gøre anbragte unge robuste

Alfa-Fredensborg har netop skudt et samarbejde i gang med Socialstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning om at øge anbragte unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder. Evnen til at mentalisere skal forstås som evnen til at tænke tanker om egne og andres tanker. Gennem mentalisering lærer man egne tanker og følelser at kende og at forstå hvordan de påvirker handlinger og adfærd.

I det kommende år vil vores ansatte få et kompetenceløft i form af uddannelse i videns- og inspirationsprogrammet ROBUSTHED.DK, der bygger på kendt viden fra psykologi, neurovidenskab og pædagogik. ROBUSTHED.DK kan anvendes til alment trivselsarbejde og sundhedsfremme og i forhold til specifikke udfordringer hos målgruppen, og det indeholder følgende elementer:

  • Viden om resiliens (robusthed), tanker, følelser og hjernen, som kan give øget forståelse for, hvordan det menneskelige sind fungerer og påvirkes af indre og ydre faktorer.
  • Illustrationer, historier og cases, som kan tjene som udgangspunkt for refleksioner om egen og andres adfærd, tanker og følelser.
  • Lege og øvelser, som styrker mentaliseringsevnen.
  • Interaktive tests, træning og handlingsplaner, som kan styrke mentaliseringsevnen.
  • En deltager-blog, hvor brugere af Robusthed.dk kan dele refleksioner og erfaringer.

Selvom Alfa-Fredensborg i en årrække har arbejdet med lignende metoder og teorier i det daglige arbejde med anbragte unge, er der stor begejstring blandt de ansatte, som deltager i uddannelsesforløbet. Efter de første kursusdage nævnte flere, at de havde fået værktøjer, som kunne tages i brug med det samme til at hjælpe unge med at fjerne selvskadende tanker samt at skabe et robust indre. Jeanette Lindén, teamleder hos Alfa-Fredensborg, fortæller: “De ansatte får praksisnære redskaber til den igangværende behandling hos Alfa-Fredensborg på et sprog, der henvender sig til udsatte borgere i en kritisk situation og de får udviklet teknikker til at flytte unge fra alarmstadier fx ved brug af billedsprog.”

I den forbindelse arbejdes der bl.a. med en simpel forståelse af hjernen som inddelt i Tænkehjernen og Alarmhjernen. Tænkehjernen refererer til hjernefunktioner, der er særlige for mennesker og gør at man kan reflektere og perspektivere. Alarmhjernen er med til at skabe følelsesmæssige reaktioner og aktiveres, når man fx føler sig utryg eller bange. Viden om Alarmhjernen og om hvordan man kan berolige den, bevirker at man bedre kan håndtere vrede, aggressioner og frustrationer.

Når de ansatte bliver færdige med uddannelsen i august 2018, vil der ligge et stort arbejde i at implementere redskaberne fra ROBUSTHED.DK i huset samt at lære de unge selv at mestre teknikkerne. Ved projektets afslutning i 2019 håber vi, at begreberne fra ROBUSTHED.DK vil være hverdagssprog på Alfa-Fredensborg og at værktøjerne vil være naturlige at anvende, når unge – samt husets øvrige beboere – får brug for at hvile Alarmhjernen og derimod tage Tænkehjernen i brug.

Kontakt venligst Jeanette Lindén på wy@nysn-serqrafobet.qx eller 48 40 40 60, hvis vil vide mere om projektet.

Bliv en del af Young Alfas – et nyt stoffrit netværk!

Young addicts

Fredag den 9. marts kl. 18 åbner vi dørene op for netværksgruppen Young Alfas i Alfa København for unge mellem 15-22 år, der er eller har været tilknyttet Alfa.

Formålet med Young Alfas er at skabe et stærkt fællesskab for Alfas unge, hvor der holdes fast i kontakten til hinanden og drømmen om en stoffri tilværelse med alt, hvad det indebærer af udfordringer. Til møderne deles der styrke, håb og erfaring, og der er fokus på, hvad der skal til for at blive eller forblive stoffri samt hvad der kan gøres ved udfordringer forbundet med misbrug.

Vi har kun det krav, at du ikke er påvirket til møderne, da vi tror på, at man skal være klar i hovedet for at kunne bidrage positivt til netværket, og da stofrelateret adfærd smitter.

Til hvert møde starter vi med en runde omkring bordet, hvor vi hver især fortæller, hvordan det går. Her vil det være muligt at fortælle, hvad du gør for at forblive stoffri/ædru og hvad der er svært. Hvis man har brug for råd til det, man går og tumler med, er der mulighed for at stille spørgsmål efterfølgende.

Derudover vil det være muligt at tage emner op, som gruppen har lyst til at tale om, og hvis der ikke er nogle idéer, trækkes der et emne fra en skål. Har du idéer til møderne, er du velkommen til at dele disse. Det er dit møde, og du er med til at forme det. Vi holder forretningsmøde en gang månedligt, hvor vi diskuterer mødernes form og indhold.

Det er vigtigt, at der opretholdes en god og kærlig tone til møderne. Der vil være kaffe, te og lidt lækkert til ganen hver gang, og indimellem vil der være blive serveret aftensmad. Der er fælles oprydning efter mødet.

Hvis det har interesse, så mød op på Struenseegade 9, 3. sal, 2200 København N den 2. marts kl. 18-19! Der vil blive oprettet en lukket Facebook-gruppe for Young Alfas, som I bedes melde jer til.

Vi glæder os til at se jer alle sammen!

Venlig hilsen

Alfa

Young Alfas er støttet af Den sociale fond for børn og unge og samles hver fredag kl. 18-19 i Alfa København, Struenseegade 9, 3 sal., 2200 København N.

 

Scanningsbilleder viser omsorgssvigtede børns hjernefunktion

Scanningsbilleder viser omsorgssvigtede børns hjernefunktion

(Billede: Ann E. Knudsen)

Til konferencen Læring og Mestring d. 13. november 2017 holdt forsker i neuropsykologi Ann E. Knudsen et oplæg om omsorgssvigtede børns hjerner, og ved hjælp af scanningsbilleder har hun analyseret omsorgssvigtede og traumatiserede børns hjernefunktion. Når børn bliver omsorgssvigtet, kan de blive pådraget en hjerneskade, da nervevæv og hjerneceller forsvinder. Eksempelvis viser scanninger af et 3-årigt omsorgssvigtet barn, at hjernen er skrumpet betydeligt sammenlignet med en rask jævnaldrende. Et andet eksempel er et rumænsk børnehjemsbarn, hvis hjerneaktivitet ser halvslukket ud sammenlignet med et barn i trivsel – særligt i det område, som forbinder pandelappen med det limpiske system, der er basis for indlevelse, indføling og empati.

Hun fremhæver desuden, at børn, der også har været udsat for vold, kan mangle en forbindelse mellem pandelappen og den følelsesmæssige intelligens (det limpiske system), da deres overlevelsesstrategi har været at lukke af for følelserne og deres egen bevidsthed for ikke at mærke volden på egen krop. Selvom hjernen kan være skadet som følge af en hård opvækst, er der heldigvis gode muligheder for at udvikle og stimulere hjernen hele livet, idet den er plastisk, og her opfordrer Ann E. Knudsen pædagogisk personale, der arbejder med anbragte eller omsorgssvigtede børn, til følgende:

  • Hvis barnet ikke har udviklet sin indlevelsesevne, nytter det ikke at sige ”du kan da godt forstå, at…”, ”se hvor ked af det, hun bliver, når du..”. I stedet skal personalet være barnets pandelap ved at vise styring, autoritet og struktur, for børn har det godt med at se, at voksne tager ansvar og at de kan slappe af og være børn.
  • Kan børnene ikke koncentrere sig om fx matematikundervisningen, kan personalet også agere som børnenes pandelapper og sætte gang i 20 min. fysisk aktivitet, da det skærper hjerneaktiviteten.
  • Scanningsbilleder viser, at nære og betydningsfulde relationer til en voksen kan ændre børns hjerneaktivitet og fremme læring, og derfor er det vigtigt at skabe en sund tilknytning til voksne.
  • Der kan skabes flere forbindelsestråde mellem nervecellerne i omsorgssvigtede børns hjerner ved at synge, lege og læse med dem. På denne måde kan de rykkes til et bedre udgangspunkt.

Pandelap er et meget anvendt ord i behandlingen hos Alfa-Fredensborg, idet en stor del af de unge, der er anbragt hos os, samt de voksne beboere har fået skadet pandelappens forbindelse til den følelsesmæssige intelligens pga. omsorgssvigt og misbrugsudfordringer. I vores psykoedukationer taler vi ofte om pandelapper, der ikke fungerer optimalt, og som kan føre til tilbagefald, stresstilstande og uhensigtsmæssige handlinger. Derfor er vi som personale meget optaget af at agere som beboernes pandelapper, når vores beboere har behov for at guides til en ønsket adfærd og uden om misbrugsfælderne. Endvidere er relationsarbejde et af vores vigtigste værktøjer, og vi arbejder mod at give omsorgssvigtede mennesker en sund tilknytning til stabile voksne og også at agere som pandelap ved at vise retning og struktur.

 

Ny rapport viser veje til at få unge ud af stofmisbrug

Ny rapport viser veje til at få unge ud af stofmisbrug

Center for Rusmiddelforskning har netop udgivet en undersøgelse af virksomme metoder til at få unge ud af et stofmisbrug med. Undersøgelsen viser, at motiverende samtaler og kognitiv terapi kombineret med gavekort for fremmøde, påmindelser og opfølgende behandling giver det bedste resultat i forhold til at holde unge i misbrugsbehandling stoffri. Det fremhæves også, at metoderne ikke har lige så stor virkning, hvis de anvendes alene. Undersøgelsen bygger på data om 1181 unge, der fra 2014-2016 har været i ambulant behandling for lettere misbrug i ni kommunale misbrugscentre.

Rapporten viser, at væsentlige barrierer i forhold til at opnå stoffrihed er psykiatriske diagnoser, svære eksternaliserende og internaliserende problemer, følgevirkninger af mobning, at være længerevarende kontanthjælpsmodtager, at være venner med eller at bo sammen med mennesker med misbrugsudfordringer, søvnforstyrrelser og vedvarende fysiske problemer. For eksempel kan en ung person med psykiatriske diagnoser, som har været på langvarig kontanthjælp, som har få, misbrugende venner og som oplever fysiske problemer være sværere at hjælpe ud af et stofmisbrug. Har unge ingen komplekse eksternaliserende eller internaliserende udfordringer, en stabil skolegang og bor sammen med begge forældre, er der derimod en stor chance for at opnå stoffrihed.

Unge med et massivt misbrug og komplekse udfordringer i livet (fx psykiske lidelser, kognitive funktionsnedsættelser, vold, overgrebsproblematikker og sociale problemer) er ikke i centrum for denne undersøgelse, og det er netop målgruppen for døgnbehandlingen på Alfa-Fredensborg. Af denne grund kan anbefalingerne ikke overføres 100 procent til vores kontekst. Vores unge har ikke bare brug for terapi, påmindelser og gavekort, men også behov for at udrede psykiske udfordringer i samarbejde med psykiatrien, fysiske udfordringer i samarbejde med lægen og at arbejde beskæftigelsesrettet (fx med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og jobcentre) og udvide at få udvidet deres sociale netværk.

Jørgen Maltesen, direktør for Alfa-Fredensborg, påpeger, at undersøgelsen er interessant, fordi ikke bare viser, at motiverende samtaler og kognitiv terapi er effektive redskaber i arbejdet med de unge, men også at motivationsarbejde og fastholdelsen af de unge er altafgørende for, om behandlingen vil lykkes: ”Hos Alfa-Fredensborg er en af vores vigtigste opgaver at fastholde de unge i behandlingen gennem et tæt relations- og motivationsarbejde og sommerfuglesystemet, som belønner de unge for god adfærd, idet de får flere privilegier, hvis de overholder deres pligter og ansvarsområder.”

Alfa-Fredensborg er i øjeblikket ved opstarte to projekter, der skal støtte unge til et stoffrit liv. Med midler fra Den sociale fond for børn og unge er vi ved at starte en selvhjælpsgruppe op for Alfas unge, så det kan få et stærkt alkohol- og stoffrit fællesskab, og med støtte fra Socialstyrelsen kan vi frem til oktober 2018 tilbyde unge, der tidligere har været anbragt hos Alfa-Fredensborg og som ikke modtager efterværn, opfølgende samtaler og kontaktpersonstøtte.

Læs undersøgelsen her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/Behandling%20af%20unge%20der%20misbruger%20stoffer.%20En%20undersogelse%20af%204%20behandlingsmetoders%20effekt

Indvielse af teambuildingbane

Indvielse af teambuildingbane

Vores nye teambuildingbane blev for nylig taget i brug, og flere beboere var rørte over, hvad øvelserne satte i gang hos dem hver især. I starten var mange frustrerede over øvelserne, de skulle gennemføre, men efterhånden som de lærte at udvikle løsninger i fællesskab og at overtræde personlige grænser, kom smilet frem hos de fleste. Uden at kende formålene med at indføre teambuilding i behandlingsprogrammet har beboerne næsten genfortalt disse med deres egne ord. Flere har nævnt, at de har oplevet bedre mental og fysisk trivsel efter træningssessionen og at de er blevet bedre til:

  • At samarbejde om løsninger med andre
  • At føle sig som en del af et fællesskab
  • At skabe tillid til andre og at slippe kontrollen
  • At tro på sig selv og at komme i mål

En beboer kom bl.a. stolt og glædestrålende forbi vores kontor for at bede om et diplom for træningssessionen og for at sige, at det var en af de bedste oplevelser i længere tid. Han havde fået fornyet tro på sig selv og var bevæget over den positive gruppedynamik, som var opstået.

Ildsjælen bag projektet og vores teambuildinginstruktør, der længe har kæmpet for at få teambuilding ind i misbrugsbehandlingen, glæder sig over den vellykkede indvielse af banen: ”Der skete en fantastisk forvandling under træningen fra at stå med en gruppe passive beboere, der ikke ønskede at deltage og som havde præstationsangst til en forandret gruppedynamik, hvor humøret steg i takt med, at opgaverne blev løst i fællesskab. Rent kognitivt skete der noget med beboerne, idet succesoplevelserne gjorde dem til mere engagerede, omsorgsfulde og glade mennesker, der var i stand at lægge egne begrænsninger til side for at løse opgaverne som gruppe. Ved vores afsluttende evaluering på selve dagen fortalte flere, at de havde fået ny indsigt i sig selv og i livet, som de ikke til dagligt tænker over, samt ny tillid til dem selv og andre.”

Vi har fortsat høje forventninger til effekten af teambuildingbanen og forventer, at den i mange år vil give borgere tilknyttet Alfa-Fredensborg og Alfa København masser af succesoplevelser og motivation for at nå deres mål om et stof- og alkoholfrit liv. Mange tak til Nordea-fonden og Fogs Fond for at gøre realiseringen af projektet muligt.