Kvaliteten af alfa fredensborg

Kvaliteten af alfa fredensborg

Kvaliteten af behandlingen på Alfa Fredensborg ligger os meget på sinde. Vores målsætning er at score højst muligt på alle målbare parametre når det gælder misbrugsbehandling. Samtidigt med det vil den familiære og nærværende stemning medvirke til beboernes bedring og den gode stemning i behandlingsfællesskabet.

Her kan du se vores sidste score fra Socialtilsynets kontrolbesøg i 2018 (den højeste score er 5)

Her er uddrag af hvad tilsynet udtalte:

“Socialtilsynet vurderer at tilbuddets fysiske rammer er velegnede til formålet – blandt andet ved at der er mulighed for både fællesskab og for at borgerne kan være alene. Borgerne giver overfor socialtilsynet udtryk for meget høj grad af tilfredshed med deres indkvarteringsforhold og fremhæver tilbuddets fællesarealer og idrætsfaciliteter som steder, de meget gerne opholder sig. Det er endvidere socialtilsynets vurdering, at tilbuddets beliggenhed, blandt andet med gåafstand til offentlig transport, er velegnet”.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at Den Selvejende Institution Alfa Fredensborg har den fornødne kvalitet i deres ydelser i forhold til målgruppens behov. Tilbuddet er godkendt efter SEL §§ 66 stk. 1 nr. 5, 101, 101 stk. 3 samt SUL § 141 i forhold til målgrupperne. Rammen er døgnophold efter SEL § 107. Aldersgruppen er fra 15 – 65 år. Medarbejdere og ledelse har mangeårig erfaring med målgruppen af borgere, der ønsker at opnå stof – eller alkoholfrihed gennem visiteret døgn – eller dagbehandling.

Tilbuddets medarbejdere har samlet set kompetencer af både socialfaglig og sundhedsfaglig karakter og understøtter dermed en helheds orienteret misbrugsbehandling. Tilbuddets metodiske tilgange bygger på borgerinddragelse og kombinationer af undervisning og psykoterapeutiske tilgange både i behandlingsgrupper og ved individuel behandling og i kombinationer med fysisk træning, mindfulness og NADA.

Der er en høj grad af fokus på borgernes sundhed. I de faste dagsprogrammer indgår kosten som væsentlig del. Daglige gåture, ugentlig svømning og andre fysiske aktiviteter, der understøtter en fysisk og mental recovery.

Tilbuddet opstiller mål for opholdet sammen med borgerne og følger op på disse i samarbejde med borgernes hjemkommuner – derunder resultatdokumentationer.

Helhedsorienteret misbrugsbehandling

Helhedsorienteret misbrugsbehandling

Helhedsorienteret misbrugsbehandling

Når du henviser til Alfa, så henviser du til helhedsorienteret misbrugsbehandling der kan hjælpe borgere uanset hvilket stadie af misbrug de er i. Vi behandler alkoholisme og stofmisbrug i aldersgruppen 18 – 60 år fra forskellige sociale lag. De to afdelinger Alfa København og Alfa Fredensborg, danner tilsammen et tætmasket tilbagefaldsforebyggende tilbud.

Alfa København – §101 §107 §141 §85

  • Ambulant behandling i flere forskellige intensiteter
  • Dagbehandling, 5 dage om ugen, året rundt
  • Ambulant matrikelløs behandling – til den kaotiske, eller den der kræver en til en kontakt
  • Botilbud, 5 værelser i Sølvgade kbh K
  • Mentorordning § 85

Alfa Fredensborg – §101 §107 §141

  • Døgnbehandling 365 dage om året
  • EXIT prostitutions program – støttet af socialstyrelsen
  • Akut indskrivning

Den tætte sammenhæng mellem de to afdelinger gør, at vi kan starte forberedelserne til arbejdsmarkedet, allerede i døgnbehandlingen og sikre nogle gode helhedsorienterede forløb med en høj succes rate.

Hvis der undervejs skulle opstå tilbagefald kan vi hurtigt skærme borgeren, uden yderligere omkostninger for Kommunen. Vi modtager borgere i begge afdelinger med kort varsel.

Når behandlingen skal virke
Vi arbejder med mennesket bagved misbruget. Denne mere grundige tilgang gør at borgeren får mulighed for at bearbejde de traumer og overbevisninger der står i vejen for deres helbredelse. Mange misbrugsbehandlinger fokuserer på misbruget, og kommer derfor ikke i dybden med problemet. Dette gør at borgeren vil være i højere risiko for tilbagefald efter endt behandling. På Alfa arbejder vi med kerneværdier og grundlæggende overbevisninger som kan føre til langvarig helbredelse.

Borgerne modtager under deres forløb
Løsningsfokuseret terapi, psykoterapi, coaching, traumeterapi (EMDR og SE), kognitiv terapi.

Dette udføres af
Psykoterapeut, psykolog, psykiater, pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, misbrugsbehandler.

Vi skriver jævnligt indlæg om vores aktiviteter og du kan læse nogle af de sidste her på vores websider.

www.alfakbh.dk/afhaengig-afhaengighed-overforbrug/

www.alfa-fredensborg.dk/alfa-fredensborgs-ansatte-vil-goere-anbragte-unge-robuste/

 

Døgnbehandling 48 40 40 60 – Ambulant behandling 35 35 35 81

Misbrugsbehandlingens artikler

Velkommen til Alfa's artikler

Her er nyttig læsning til dig der overvejer døgnbehandling

Kvaliteten af alfa fredensborg

Kvaliteten af behandlingen på Alfa Fredensborg ligger os meget på sinde. Vores målsætning er at score højst muligt på alle målbare parametre når det gælder misbrugsbehandling. Samtidigt med det vil den familiære og nærværende stemning medvirke til...

Helhedsorienteret misbrugsbehandling

Helhedsorienteret misbrugsbehandling Når du henviser til Alfa, så henviser du til helhedsorienteret misbrugsbehandling der kan hjælpe borgere uanset hvilket stadie af misbrug de er i. Vi behandler alkoholisme og stofmisbrug i aldersgruppen 18 - 60 år fra forskellige...

Indvielse af teambuildingbane

Vores nye teambuildingbane blev for nylig taget i brug, og flere beboere var rørte over, hvad øvelserne satte i gang hos dem hver især. I starten var mange frustrerede over øvelserne, de skulle gennemføre, men efterhånden som de lærte at udvikle løsninger i fællesskab...

Sådan kommer man i behandling på Alfa

Sådan kommer du i døgnbehandling Alle borgere der har brug for misbrugsbehandling har mulighed for at få bevilliget døgnbehandling, hvis kommunen skønner at dette er behovet. Hvis du står foran at skulle bestemme dig for at gå i behandling er det vigtigt at du...

Problemet eller løsningen for stofbrugere

Problemet eller løsningen? - Stofbrugere Efter igennem 15 år at have arbejdet med behandling til misbrugere af alkohol og stoffer. Været på et utal af kurser og seminarer, synes jeg, der tegner sig et billede af stofbrugerne, som jeg ikke havde øjne for tidligere. Når...

At komme i behandling for sit misbrug

I behandling for misbrug af stoffer eller alkohol Det er ikke nogen let beslutning at gå i behandling for sit misbrug. Netop denne beslutning om at søge hjælp kan for mange være den største forhindring at komme over. Det skal dog siges at når denne beslutning er taget...

Brugerindflydelse på Alfa-Fredensborg

Unik brugerindflydelse Tidligere har vi haft et fast behandlingsprogram på Alfa-Fredensborg, og i mange år har vi indrettet det så det passede til de enkelte beboere. Denne tilgang med et fast program med udelukkende obligatoriske aktiviteter vil vi ændre på....

Sådan kommer man i behandling på Alfa

Sådan kommer du i døgnbehandling

kvindevaerlse-470x500Alle borgere der har brug for misbrugsbehandling har mulighed for at få bevilliget døgnbehandling, hvis kommunen skønner at dette er behovet. Hvis du står foran at skulle bestemme dig for at gå i behandling er det vigtigt at du undersøger de forskellige steder der findes og selv vurderer hvilket sted der kunne være til gavn for dig.

Der er valgfrihed! Kommunen har pligt til at informere dig om reglerne omkring dette, samt at give dig en klagevejledning hvis du ikke modtager det tilbud du mener at have ret til. At du har været i behandling mange gange kan ikke stå alene som grund til at du ikke længere kan få hjælp.

Kommunen kan afslå hvis frit valg hvis du har psykoser, svære karakterafvigelser eller egentlige psykiatriske lidelser i en sådan grad at du ikke selv kan træffe et rationelt valg. Kommunen kan også afslå frit valg hvis du ikke har evnen til at overskue eller gennemføre et behandlingsforløb. Der er dog tale om undtagelser, og det kan ikke være en generel tendens.

Hvad betyder det?

Det betyder at du frit kan vælge Alfa-Fredensborg, hvis du bliver tilbudt en døgnbehandling af din kommune. 14 dages fristen kan dog ikke kræves overholdt, hvis du ønsker at benytte dig af et andet tilbud end det kommunen har peget på.

Nogle kommuner samarbejder helst med enkelte døgnbehandlinger, men dette samarbejde tilsidesætter ikke det frie valg.

Din kommune skal påbegynde behandling inden for 14 dage efter din første henvendelse. Denne behandling skal være en af disse typer:

Ambulant behandling, hvor du møder op mellem 1 til 8 gange om måneden

Dagbehandling, som er mere intensivt, typisk 4 gange ugentligt

Døgnbehandling, Den mest intensive type behandling som indbefatter at du bor på stedet

Det er forskelligt hvordan de forskellige kommuner har indrettet sig.

Her er et eksempel fra Københavns Kommune.

I Københavns Kommune er behandlingsindsatsen opdelt i trin:

Trin I – ambulant forløb:

Ambulante samtaler 1-2 gange pr. 14 dag (i udredningsperioden typisk oftere). De ambulante forløb kan i nogle tilfælde strække sig over en længere periode.

Trin II – dagbehandlingsforløb:

Typisk mellem 3-5 dage ugentligt af ca. 4-5 timer per dag.

Trin III – døgnbehandling:

Typisk over en periode op til 6 måneder.

Til vurdering af misbrugsbelastningen vurderes din problemtyngde i forhold til stofferne. Denne problemtyngde sammenstilles med dine eventuelle tidligere behandlingsforsøg. Høj problemtyngde og mange tidligere behandlingsforsøg peger i retning af et højere behandlingstrin. Dvs, hvis du er meget medtaget og har haft mange behandlingsforsøg bag dig, tilbydes du til sidst døgnbehandling.

Fælles for alle trinnene er at der er frit valg inden for det samme trin. Du kan altså vælge en anden offentlig eller privat behandling der er på samme trin som det der er blevet visiteret til.

I København er det ikke den behandler der bestemmer hvor du bliver tilbudt behandling, men du bliver visiteret til trin 1,2 eller 3. Så tager visitationsudvalget stilling til hvilket sted der skal peges på. Det er her din mulighed for frit valg kommer ind, efter der er blevet visiteret.

Fælles for alle visitationer fra det offentlige er at der skal vedlægges en vejledning i hvordan man klager over det tilbud man har fået. Hvis du gerne vil klage kan du i de fleste kommuner sende den direkte til borgmesterens kontor.

Hvis du er i tvivl og gerne vil have assistance i forbindelse med et behandlingsønske, kan vi hjælpe dig med at finde de medarbejdere i Kommunen der kan hjælpe dig.

Brug denne form til at kontakte os, eller ring på 48404060

Problemet eller løsningen for stofbrugere

Problemet eller løsningen? – Stofbrugere

misbrugsbroblemEfter igennem 15 år at have arbejdet med behandling til misbrugere af alkohol og stoffer. Været på et utal af kurser og seminarer, synes jeg, der tegner sig et billede af stofbrugerne, som jeg ikke havde øjne for tidligere. Når jeg skriver dette, samler jeg dem i alkoholbehandling og dem i behandling for stofmisbrug i en fælles kategori, som jeg kalder stofbrugere.

Når et menneske, der ikke har nærmere kendskab til denne verden af alkohol, stoffer, kaos og smerte, iagttager stofbrugerens destruktive færden, vil konklusionen ofte være, at stofferne er problemet. Ergo vil al kaos, smerte og destruktion forsvinde, hvis blot stofbrugeren holdt op med at bruge. Billedet, der nu tegner sig for mig, fortæller mig noget andet, for når jeg står og kigger på det, der sker i mit daglige virke, giver stofbrugerens gøren og laden som oftest god mening for mig.

Hvis man ”træder ind i” stofbrugeren og kigger ud, kan scenariet sagtens være: ”Jeg ved godt, det er forkert og skader mig, men hvad skal jeg ellers gøre for at holde det hele ud?”. Jo flere ubehagelige følelser stofbrugeren oplever, jo mere stof vil de have brug for for at få ro igen. Stofferne er således den umiddelbare løsning på både emotionel og fysisk smerte og ubehag.

Det er min klare holdning, at alle stofbrugere startede deres brug af stof/medicin, fordi de mente, at det på den ene eller anden måde var en god idé, og at stofferne kunne gøre noget positivt for dem. For eksempel giver alkoholen velvære, og det er, som om man slapper bedre af i andres selskab. Andre stoffer kan have forskellige andre virkemåder, men de har ofte den funktion, at de knytter en gruppe af mennesker sammen.

Som samfund er vi også er med til at fordre denne tilknytning og opdeling, når vi sætter etiketter på eksempelvis hashgrupper, alkoholbehandling, opiatmisbrugere og grupper af mennesker, der anvender feststoffer. Vi forsøger at klassificere stofbrugere i forskellige kategorier ud fra deres valg af stof, selvom de eneste forskelle på deres stofbrug er valget af rusmiddel og de individuelle konsekvenser heraf: Hvis man er en hårdkogt heroinmisbruger er man ofte til større belastning for samfundet end en alkoholmisbruger med job og penge nok til sit forbrug. Desuden er alkoholen jo lovlig og kan købes over alt, så det er ikke helt så slemt, synes man at mene. Men fælles for både heroinmisbrugeren, alkoholikeren og alle de andre stofbrugere er, at de bruger et stof for at skabe mening i deres liv og løse de problemer, de har lige nu og her.

Hash er ved at blive så socialt accepteret, at man ligefrem overvejer, at staten skal tillade et salg, som det allerede gøre sig gældende med alkohol. I fængslerne er det ikke officielt accepteret, at fangerne ryger hash, men det er helt klart det stof, fængselsbetjentene fortrækker, at fangerne bruger, i stedet for alkohol og andre stoffer. Nå man ryger hash er der nemlig en tendens til, at alt bliver udsat, mens man tænker mange store tanker om alt muligt, og man falder til ro, er introvert og har let til søvn. Denne tilstand, kan man jo uden at undre sig se, er behagelig for både fængselsbetjente og indsatte.

Når man kigger på statistikker over stofbrugere af heroin (opiater) og kokain, ser det ud som om, at der er kommet flere kokainbrugere og færre heroinbrugere. Det er på sin vis sandt, men bag de statistiske beregninger gemmer der sig en stor gruppe af mennesker i metadonbehandling, der ikke tager heroin længere, fordi heroinen ikke virker nær så godt, når man er på en høj dosis metadon. Men det gør kokain og benzodiazepiner (nervepiller) derimod. Så nu er der mange af de tidligere heroinbrugere, der er blevet brugere af metadon, subutex, nervepiller og kokain i stedet for. Og hvorfor så det? Fordi det ikke handler om blot at få et stof, så man ikke har abstinenser. Det handler om at bruge stoffet på en særlig måde til at opnå det ønskede virkning, et liv som giver en mening og et ubehag, der ikke opleves.

Det er meget sjældent at en stofbruger er startet direkte med anvende heroin. Ofte er de startet med alkohol og hash, har prøvet lidt kokain eller amfetamin for derefter at fortsætte med heroinen. Mange stofbrugere af kokain er startet med alkohol for senere at forbedre deres funktionsniveau med kokain. Få stofbrugere af alkohol bliver på alkohol uden at skifte stof igennem livet.

Når så forbruget er startet, og alle jævnligt drikker et par glas vin med vennerne, og man rigtig hygger sig sammen, vil der være nogen, der tager det en tand videre. De begynder måske at reparere tømmermænd med et par øl, man oplever milde og ofte næsten umærkelige abstinenser. Hvis udefrakommende her spørger til alkoholforbruget, vil svaret ofte være: ”Det er ikke noget problem”. Alligevel virker det som om, at den som er ved at udvikle et uheldigt forbrug af alkohol er mere optaget af stoffet (alkoholen) end alt andet og altid klar med en god forklaring på, hvorfor det af et utal af årsager ikke er noget problem. Måske begynder man herefter at tage en nervepille eller to for at få ro på hænderne, fordi man ikke må drikke på jobbet. Abstinenserne bliver stærkere, når man stopper med at drikke efter en periode, og alkoholen eller konsekvenserne heraf har pludselig sneget sig ind i både privatliv, socialliv og arbejdsliv.

I slutningen af et stofbrug anvendes stoffet stort set kun til at løse abstinenssymptomer. Her vil man som oftest være bevidst om, at man er langt ude og ikke længere er i stand til at kontrollere forbruget. Man er fanget i en uendelig strøm af problemer med familien, følelser og abstinenser, og man kun kender en løsning: Mere stof!

Således ser det ud som om, at stofferne i virkeligheden ikke er problemet, men løsningen på stofbrugerens problemer. Det er med til at give livet mere mening, da rusen i starten af forbruget virker som en frihed. Det er med til at give mere mening i slutningen, da det fjerner abstinenser og giver glemsel, og hvis det er tilfældet vil en kriminalisering af stofbrugere ikke føre samfundet eller for den sags skyld stofbrugerne gode steder hen. Vi kan ikke fjerne og forbyde menneskers eneste redskaber til følelseshåndtering, når vi ikke i samme åndedrag skaber omfattende muligheder for, at de kan få den hjælp, støtte og læring, de skal bruge, skal de finde nye løsninger.

Så ved at bruge denne anskuelse på problemet forsvinder også meget at stigmatiseringen og ”forkertheden”. Det er med til at give håb for stofbrugeren, da der jo ikke er nogen der starter et stofbrug med planer om at det skal ødelægge hele ens liv. Hvis de kunne stoppe selv ville de selvfølgelig gøre med et fingerknips!

Det skulle jo bare lige være lidt for sjov…

Kærlig hilsen Jørgen Maltesen