Gennem tiden er der mange der har inspireret mig og personalet. Nogle gange har det været beboerne selv, andre gange nogle kapaciteter fra den terapeutiske verden i Danmark og udlandet.
“30 dages reglen”
Nogle eksempler der virkelig har sat sig på Alfa-Fredensborg var f. ex. da Terence Gorski sagde til mig at hvis addiction er en sygdomslignende tilstand kan man da ikke smide beboerne ud af behandlingen hvis den bryder ud. Da jeg holdt denne udtalelse op mod den viden Jens kom hjem med fra USA omkring hvordan hjernens måde at arbejde på ændrer sig når der er tale om misbrug. Hvordan forbindelserne mellem “kontrolcentret” (frontallappen) og resten af hjernen ændrer sig og bliver sat ud af kraft igennem vedvarende misbrug. Hvordan det har vist sig i studier at det tager flere måneder før denne ændring af hjernens arbejdsgange bliver normaliseret og folk handler mindre impulsivt og med mere egenkontrol og med tanke for konsekvenserne.
Denne nye viden skabte “30 dages reglen” på Alfa-Fredensborg. Denne Beskyttelse mod sig selv garanterer beboeren at de opnår 30 dage stoffri ved at intensivere behandlingen og begrænse mulighederne for kontakt ud af huset (minimere fristelser og øge terapien).
“30 dages reglen” bruges når beboere tager stoffer eller forlader deres behandling uden tilladelse eller gentagne gange nægter at følge personalets anvisninger.
Før i tiden blev beboerne sendt hjem på “tænkepause” hvis de tog stoffer i deres behandling. Tanken var at så bedre kunne huske hvad de kom fra og hvor godt de havde det i behandlingen. Desværre er der også en øget chance for dødelighed ved denne metode da det kan være svært at dosere rigtigt når man er blevet nedtrappet, eller er følelsesmæssigt ude af balance efter at være blevet “kastet” tilbage i misbruget.
“Frihed under ansvar”
Dette princip blev skabt da vi begyndte at modtage beboere der ikke var helt udbrændte misbrugere. Vi modtog mennesker i behandling der selv kom kørende i egne biler og havde bedre relationer og netværk på arbejdsmarkedet og i deres familier. Med øgede krav til individuel behandling blev princippet “frihed under ansvar” født.
Frihed under ansvar går imod den gamle forestilling om at en misbruger ikke kan finde ud af noget og først kan tage ansvar efter et bestemt antal stoffri dage. Ved at vende dette princip på hovedet kunne vi sikre at det kun var dem der viste i handling, (ved stofindtag eller andre reglbrud) at de ikke kunne administrere udgang, mobiltelefon, computer eller kontanter der blev begrænset.
Alle de andre (størstedelen) slap for den følelse af umyndiggørelse der kan være forbundet med at blive administreret på så centrale punkter i livet.
