Misbrugsbehandlingens artikler

Velkommen til Alfa's artikler

Her er nyttig læsning til dig der overvejer døgnbehandling

Sådan kommer man i behandling på Alfa

Sådan kommer du i døgnbehandling Alle borgere der har brug for misbrugsbehandling har mulighed for at få bevilliget døgnbehandling, hvis kommunen skønner at dette er behovet. Hvis du står foran at skulle bestemme dig for at gå i behandling er det vigtigt at du...

Problemet eller løsningen for stofbrugere

Problemet eller løsningen? - Stofbrugere Efter igennem 15 år at have arbejdet med behandling til misbrugere af alkohol og stoffer. Været på et utal af kurser og seminarer, synes jeg, der tegner sig et billede af stofbrugerne, som jeg ikke havde øjne for tidligere. Når...

At komme i behandling for sit misbrug

[cs_content][cs_section parallax="false" style="margin: 0px;padding: 0px;"][cs_row inner_container="true" marginless_columns="false" style="margin: -120px auto 0px;padding: 0px;"][cs_column fade="false" fade_animation="in" fade_animation_offset="45px"...

De nye fine faciliteter

[cs_content][cs_section parallax="false" style="margin: 0px;padding: 0px;"][cs_row inner_container="true" marginless_columns="false" style="margin: -90px auto 0px;padding: 0px;"][cs_column fade="false" fade_animation="in" fade_animation_offset="45px"...

Brugerindflydelse på Alfa-Fredensborg

[cs_content][cs_section parallax="false" style="margin: 0px;padding: 0px;"][cs_row inner_container="true" marginless_columns="false" style="margin: -120px auto 0px;padding: 0px;"][cs_column fade="false" fade_animation="in" fade_animation_offset="45px"...

Døgnbehandling til alkohol og stofmisbrugere

[cs_content][cs_section parallax="false" style="margin: 0px;padding: 0px;"][cs_row inner_container="true" marginless_columns="false" style="margin: -120px auto 0px;padding: 0px;"][cs_column fade="false" fade_animation="in" fade_animation_offset="45px"...

Mønten

Når du har gennemført dit forløb på Alfa-Fredensborg vil du få en mønt under udringnings ceremonien. Når du har denne mønt er du resten af dit liv velkommen til at komme og overnatte og blive et par dage hvis du har lyst. Det kan være en stor hjælp hvis du går igennem...

Det terapeutiske fællesskab

Det terapeutiske fællesskab (TF) til behandling af stofmisbrug og afhængighed har eksisteret i cirka 40 år. Generelt set er TF´ere stoffrie bosteder, der anvender en hierarkisk model med behandlingsstadier, der afspejler et forøget niveau af personligt og socialt...

Tilbagefaldsforebyggelse efter cenaps modellen

“Der findes dokumentation for, at struktureret tilbagefaldsforebyggelse er dokumenteret effektiv i behandling af stofmisbrug” Morten Hesse, Rusmiddelforskningen På Alfa-Fredensborg er det muligt at modtage tilbagefaldsforebyggende terapi efter CENAPS modellen. Den...

Terence T Gorski på Alfa-Fredensborg

Terence T. Gorski er grundlægger af og administrerende direktør for CENAPS® Corporation - en konsulent- og uddannelsesvirksomhed, der har specialiseret sig i kemisk afhængighed, medafhængighed og tilbagefaldsforebyggelse. Derudover er han klinisk chef for The National...

Hvad er EMDR og hvad kan det?

EMDR er en metode der specielt er velegnet til at arbejde med traumatiske oplevelser. den hjælper til at nutidige resurser og erfaringer kan overføres og bruges på traumet den afstemmer intensitet og tempo til den enkelte den bygger på den enkeltes indre processer og...

Udkørende behandling hjemme hos borgeren

Som et nyt behandlingstiltag i 2012 tilbyder Alfa-Fredensborg udgående individuel misbrugsbehandling. Behandlingstilbuddet kan fungere selvstændigt eller i kombination med anden behandling. Den udgående behandling kan iværksættes på alle tidspunkter af et...

Krigsveteraner får hjælp på Alfa-Fredensborg

Krigsveteraner kan få hjælp til deres misbrug på Alfa-Fredensborg. Der er begyndt at komme et ikke ubetydeligt antal af traumatiserede veteraner der har udviklet misbrug af forskellige stoffer for at kunne fungere i hverdagen. Mange af dem bruger stofferne til at...

Stoffernes virkning på hjernen

Der er meget ny forskning i hvordan hjernen virker og nogle af dem kan forklare hvorfor misbrugere har svært ved at stoppe med at tage stoffer, eller opfører på måder som de bagefter godt ved er forkerte. Deres impulskontrol kan simpelthen i nogle tilfælde være sat...

Sådan kommer man i behandling på Alfa

Sådan kommer du i døgnbehandling

kvindevaerlse-470x500Alle borgere der har brug for misbrugsbehandling har mulighed for at få bevilliget døgnbehandling, hvis kommunen skønner at dette er behovet. Hvis du står foran at skulle bestemme dig for at gå i behandling er det vigtigt at du undersøger de forskellige steder der findes og selv vurderer hvilket sted der kunne være til gavn for dig.

Der er valgfrihed! Kommunen har pligt til at informere dig om reglerne omkring dette, samt at give dig en klagevejledning hvis du ikke modtager det tilbud du mener at have ret til. At du har været i behandling mange gange kan ikke stå alene som grund til at du ikke længere kan få hjælp.

Kommunen kan afslå hvis frit valg hvis du har psykoser, svære karakterafvigelser eller egentlige psykiatriske lidelser i en sådan grad at du ikke selv kan træffe et rationelt valg. Kommunen kan også afslå frit valg hvis du ikke har evnen til at overskue eller gennemføre et behandlingsforløb. Der er dog tale om undtagelser, og det kan ikke være en generel tendens.

Hvad betyder det?

Det betyder at du frit kan vælge Alfa-Fredensborg, hvis du bliver tilbudt en døgnbehandling af din kommune. 14 dages fristen kan dog ikke kræves overholdt, hvis du ønsker at benytte dig af et andet tilbud end det kommunen har peget på.

Nogle kommuner samarbejder helst med enkelte døgnbehandlinger, men dette samarbejde tilsidesætter ikke det frie valg.

Din kommune skal påbegynde behandling inden for 14 dage efter din første henvendelse. Denne behandling skal være en af disse typer:

Ambulant behandling, hvor du møder op mellem 1 til 8 gange om måneden

Dagbehandling, som er mere intensivt, typisk 4 gange ugentligt

Døgnbehandling, Den mest intensive type behandling som indbefatter at du bor på stedet

Det er forskelligt hvordan de forskellige kommuner har indrettet sig.

Her er et eksempel fra Københavns Kommune.

I Københavns Kommune er behandlingsindsatsen opdelt i trin:

Trin I – ambulant forløb:

Ambulante samtaler 1-2 gange pr. 14 dag (i udredningsperioden typisk oftere). De ambulante forløb kan i nogle tilfælde strække sig over en længere periode.

Trin II – dagbehandlingsforløb:

Typisk mellem 3-5 dage ugentligt af ca. 4-5 timer per dag.

Trin III – døgnbehandling:

Typisk over en periode op til 6 måneder.

Til vurdering af misbrugsbelastningen vurderes din problemtyngde i forhold til stofferne. Denne problemtyngde sammenstilles med dine eventuelle tidligere behandlingsforsøg. Høj problemtyngde og mange tidligere behandlingsforsøg peger i retning af et højere behandlingstrin. Dvs, hvis du er meget medtaget og har haft mange behandlingsforsøg bag dig, tilbydes du til sidst døgnbehandling.

Fælles for alle trinnene er at der er frit valg inden for det samme trin. Du kan altså vælge en anden offentlig eller privat behandling der er på samme trin som det der er blevet visiteret til.

I København er det ikke den behandler der bestemmer hvor du bliver tilbudt behandling, men du bliver visiteret til trin 1,2 eller 3. Så tager visitationsudvalget stilling til hvilket sted der skal peges på. Det er her din mulighed for frit valg kommer ind, efter der er blevet visiteret.

Fælles for alle visitationer fra det offentlige er at der skal vedlægges en vejledning i hvordan man klager over det tilbud man har fået. Hvis du gerne vil klage kan du i de fleste kommuner sende den direkte til borgmesterens kontor.

Hvis du er i tvivl og gerne vil have assistance i forbindelse med et behandlingsønske, kan vi hjælpe dig med at finde de medarbejdere i Kommunen der kan hjælpe dig.

Brug denne form til at kontakte os, eller ring på 48404060

Problemet eller løsningen for stofbrugere

Problemet eller løsningen? – Stofbrugere

misbrugsbroblemEfter igennem 15 år at have arbejdet med behandling til misbrugere af alkohol og stoffer. Været på et utal af kurser og seminarer, synes jeg, der tegner sig et billede af stofbrugerne, som jeg ikke havde øjne for tidligere. Når jeg skriver dette, samler jeg dem i alkoholbehandling og dem i behandling for stofmisbrug i en fælles kategori, som jeg kalder stofbrugere.

Når et menneske, der ikke har nærmere kendskab til denne verden af alkohol, stoffer, kaos og smerte, iagttager stofbrugerens destruktive færden, vil konklusionen ofte være, at stofferne er problemet. Ergo vil al kaos, smerte og destruktion forsvinde, hvis blot stofbrugeren holdt op med at bruge. Billedet, der nu tegner sig for mig, fortæller mig noget andet, for når jeg står og kigger på det, der sker i mit daglige virke, giver stofbrugerens gøren og laden som oftest god mening for mig.

Hvis man ”træder ind i” stofbrugeren og kigger ud, kan scenariet sagtens være: ”Jeg ved godt, det er forkert og skader mig, men hvad skal jeg ellers gøre for at holde det hele ud?”. Jo flere ubehagelige følelser stofbrugeren oplever, jo mere stof vil de have brug for for at få ro igen. Stofferne er således den umiddelbare løsning på både emotionel og fysisk smerte og ubehag.

Det er min klare holdning, at alle stofbrugere startede deres brug af stof/medicin, fordi de mente, at det på den ene eller anden måde var en god idé, og at stofferne kunne gøre noget positivt for dem. For eksempel giver alkoholen velvære, og det er, som om man slapper bedre af i andres selskab. Andre stoffer kan have forskellige andre virkemåder, men de har ofte den funktion, at de knytter en gruppe af mennesker sammen.

Som samfund er vi også er med til at fordre denne tilknytning og opdeling, når vi sætter etiketter på eksempelvis hashgrupper, alkoholbehandling, opiatmisbrugere og grupper af mennesker, der anvender feststoffer. Vi forsøger at klassificere stofbrugere i forskellige kategorier ud fra deres valg af stof, selvom de eneste forskelle på deres stofbrug er valget af rusmiddel og de individuelle konsekvenser heraf: Hvis man er en hårdkogt heroinmisbruger er man ofte til større belastning for samfundet end en alkoholmisbruger med job og penge nok til sit forbrug. Desuden er alkoholen jo lovlig og kan købes over alt, så det er ikke helt så slemt, synes man at mene. Men fælles for både heroinmisbrugeren, alkoholikeren og alle de andre stofbrugere er, at de bruger et stof for at skabe mening i deres liv og løse de problemer, de har lige nu og her.

Hash er ved at blive så socialt accepteret, at man ligefrem overvejer, at staten skal tillade et salg, som det allerede gøre sig gældende med alkohol. I fængslerne er det ikke officielt accepteret, at fangerne ryger hash, men det er helt klart det stof, fængselsbetjentene fortrækker, at fangerne bruger, i stedet for alkohol og andre stoffer. Nå man ryger hash er der nemlig en tendens til, at alt bliver udsat, mens man tænker mange store tanker om alt muligt, og man falder til ro, er introvert og har let til søvn. Denne tilstand, kan man jo uden at undre sig se, er behagelig for både fængselsbetjente og indsatte.

Når man kigger på statistikker over stofbrugere af heroin (opiater) og kokain, ser det ud som om, at der er kommet flere kokainbrugere og færre heroinbrugere. Det er på sin vis sandt, men bag de statistiske beregninger gemmer der sig en stor gruppe af mennesker i metadonbehandling, der ikke tager heroin længere, fordi heroinen ikke virker nær så godt, når man er på en høj dosis metadon. Men det gør kokain og benzodiazepiner (nervepiller) derimod. Så nu er der mange af de tidligere heroinbrugere, der er blevet brugere af metadon, subutex, nervepiller og kokain i stedet for. Og hvorfor så det? Fordi det ikke handler om blot at få et stof, så man ikke har abstinenser. Det handler om at bruge stoffet på en særlig måde til at opnå det ønskede virkning, et liv som giver en mening og et ubehag, der ikke opleves.

Det er meget sjældent at en stofbruger er startet direkte med anvende heroin. Ofte er de startet med alkohol og hash, har prøvet lidt kokain eller amfetamin for derefter at fortsætte med heroinen. Mange stofbrugere af kokain er startet med alkohol for senere at forbedre deres funktionsniveau med kokain. Få stofbrugere af alkohol bliver på alkohol uden at skifte stof igennem livet.

Når så forbruget er startet, og alle jævnligt drikker et par glas vin med vennerne, og man rigtig hygger sig sammen, vil der være nogen, der tager det en tand videre. De begynder måske at reparere tømmermænd med et par øl, man oplever milde og ofte næsten umærkelige abstinenser. Hvis udefrakommende her spørger til alkoholforbruget, vil svaret ofte være: ”Det er ikke noget problem”. Alligevel virker det som om, at den som er ved at udvikle et uheldigt forbrug af alkohol er mere optaget af stoffet (alkoholen) end alt andet og altid klar med en god forklaring på, hvorfor det af et utal af årsager ikke er noget problem. Måske begynder man herefter at tage en nervepille eller to for at få ro på hænderne, fordi man ikke må drikke på jobbet. Abstinenserne bliver stærkere, når man stopper med at drikke efter en periode, og alkoholen eller konsekvenserne heraf har pludselig sneget sig ind i både privatliv, socialliv og arbejdsliv.

I slutningen af et stofbrug anvendes stoffet stort set kun til at løse abstinenssymptomer. Her vil man som oftest være bevidst om, at man er langt ude og ikke længere er i stand til at kontrollere forbruget. Man er fanget i en uendelig strøm af problemer med familien, følelser og abstinenser, og man kun kender en løsning: Mere stof!

Således ser det ud som om, at stofferne i virkeligheden ikke er problemet, men løsningen på stofbrugerens problemer. Det er med til at give livet mere mening, da rusen i starten af forbruget virker som en frihed. Det er med til at give mere mening i slutningen, da det fjerner abstinenser og giver glemsel, og hvis det er tilfældet vil en kriminalisering af stofbrugere ikke føre samfundet eller for den sags skyld stofbrugerne gode steder hen. Vi kan ikke fjerne og forbyde menneskers eneste redskaber til følelseshåndtering, når vi ikke i samme åndedrag skaber omfattende muligheder for, at de kan få den hjælp, støtte og læring, de skal bruge, skal de finde nye løsninger.

Så ved at bruge denne anskuelse på problemet forsvinder også meget at stigmatiseringen og ”forkertheden”. Det er med til at give håb for stofbrugeren, da der jo ikke er nogen der starter et stofbrug med planer om at det skal ødelægge hele ens liv. Hvis de kunne stoppe selv ville de selvfølgelig gøre med et fingerknips!

Det skulle jo bare lige være lidt for sjov…

Kærlig hilsen Jørgen Maltesen

At komme i behandling for sit misbrug

[cs_content][cs_section parallax=”false” style=”margin: 0px;padding: 0px;”][cs_row inner_container=”true” marginless_columns=”false” style=”margin: -120px auto 0px;padding: 0px;”][cs_column fade=”false” fade_animation=”in” fade_animation_offset=”45px” fade_duration=”750″ type=”1/1″ style=”padding: 0px;”][cs_text]

I behandling for misbrug af stoffer eller alkohol

værelse i døgnbehandlingenDet er ikke nogen let beslutning at gå i behandling for sit misbrug. Netop denne beslutning om at søge hjælp kan for mange være den største forhindring at komme over. Det skal dog siges at når denne beslutning er taget så er største delen af arbejdet gjort. Det nyfundne håb og villigheden til forandring er stærk.

Når du ankommer:
Dag 1.
Ved din ankomst til Alfa-Fredensborg vil du opleve at flere af de andre beboere kommer og hilser på og sygeplejersken stiller en del spørgsmål om dit forbrug og helbred. Ud fra dette vil du sammen med sygeplejersken/Psykiateren aftale en medicinplan der hjælper dig til at nå dit mål. Derefter får du tildelt dit eget møblerede værelse med TV, internet og egen nøgle til døren.

Når alt dette er klaret så er du helt fri til at være sammen med de andre beboere og deltage i behandlingsaktiviteter, eller gå på værelset og slappe lidt af.

Første nattesøvn på Alfa

Dag 2 til 7. Du er nu i indslusningsfasen og denne fase varer en uge. Det primære mål for denne korte fase er at blive medicinsk stabil, blive familiær med huset, lære de andre og dagsprogrammet at kende. Din medicin vil blive justeret hvis nødvendigt og du vil have en samtale med vores psykiater hvor i taler om din psykiske tilstand. Dette er for at sikre at dem der har brug for psykiatrisk bistand får det tidligt i forløbet og dem der ikke har, kan få bekræftet dette.

Dag 8 og frem. I denne del af behandlingen handler det om tilbagefaldsforebyggelse fra starten af. Hvis du stadig er i medicinsk behandling deltager du på lige fod med de andre beboere. Hvis du er i medicinsk behandling er der ingen forskel på graden af frihed. I har alle ret til at tage på weekend og færdes i byerne omkring Fredensborg efterhånden som i optjener dette. I optjener retten til udgang ved at deltage i behandlingsprogrammet. Vi har igennem 15 år udviklet dette behandlingsprogram for at sikre dig den størst mulige chance for succes. Hvis du blot holder fast i dit ønske om at være på Alfa-Fredensborg klarer vi resten.

Vi anbefaler at du fortsætter med kontakt til et ambulant behandlingssted efter dit ophold på Alfa-Fredensborg er afsluttet. Dette vil sikre din positive udvikling når alle hverdagens trivialiteter indfinder sig.

Fortællinger fra de tidligere beboere

”Jeg kom på Alfa, og var nok ikke helt indstillet på, at gå efter total afholdenhed. Efter et lille tilbagefald, fik jeg øjnene op for hvor meget jeg havde brug for det, og valgte derefter at gå ”all in”. Det bevirkede, at jeg gennemførte 3 måneder med enormt udbytte, gode venner og rustet til fremtiden”.

“Da jeg ankom til Alfa, havde jeg det skidt. Mit stof var metadon. Jeg røg en del hash på stedet, sammen med andre beboere. Derefter var jeg blevet smidt ud pga. hashrygning, men jeg fik lov at blive. Derefter tog jeg mig sammen, og ville min behandling. Jeg har en behandlingstid på 4 mdr. og brugte 1 mdr. på ikke at ville min behandling. Jeg havde første cleandag d. 7/7, har det i dag rigtig godt og vil ikke tilbage til stofferne.”

”Det jeg allerbedst kan lide ved Alfa er det forstående personale. De har åbnet mine øjne for, hvilken person jeg virkeligheden er”

Nervøs ved starten

”Jeg startede nervøs, var fuld af angst og manglede tryghed. Sammenholdet kan slet ikke beskrives. Jeg endte med at føle mig meget mere tryg og fandt glæde blandt personerne omkring mig. Man får knyttet nogle bånd, som man slet ikke regner med. Det overrasker én, at man ikke blot kommer ud clean, men clean med tætte relationer i baglommen. Det hele var været fantastisk. Her er et godt personale og rare mennesker, der vil det samme som én selv; at blive clean. Nogle bånd bliver tætter knyttet end andre, men ingen bliver glemt. Tak for muligheden for, at kunne få et fantastisk ophold”

“Jeg har følt mig godt tilpas fra dag 1. Jeg har fået den behandling der skulle til, for at blive afruset. Jeg blev positivt stemt over, at jeg/vi havde så meget frihed, og faktisk kunne have noget, der lignede en ”normal” hverdag.”

”Mit ophold på Alfa-Fredensborg har været meget op og ned. Der har været nogle udfordringer med stoffer, men jeg har klaret mig igennem. Personalet har ikke andet, end været søde ved mig. Jeg slutter nu mit ophold med 42 clean-dage, og det er med stor hjælp fra personalet og beboerne. Tusinde tak Alfa-Fredensborg.”

Før og efter behandlingen for misbrug

“Da jeg kom her på Alfa, var mit liv totalt faldet til jorden af misbrug. Jeg var så heldig, at jeg fik mulighed for at vende om på mit liv ved at tage på Alfa. Efter at have været på Alfa i 3 måneder, har jeg fået mit liv tilbage ved hjælp af den gode behandling har fået her. Personalet er nogle af de bedste mennesker jeg har mødt, de har hjulpet mig til at indse ting og lært mig ting om mit problem. I dag, d. 26.05.2016, sidder jeg med 101 dage clean. Uden Alfa var jeg ikke kommet hertil, men husk at du skal ville have hjælp, for at det virker. Hvis du gør det, så skal du nok komme ud på den anden side af dit misbrug.”

”Da jeg ankom, var jeg så fysisk og psykisk ødelagt, at jeg næppe havde overlevet 14 dage mere på ”racerbanen”. Jeg kom til et sted, hvor der var ro og mulighed for, at restituere den første tid – og så begyndte arbejdet. Der gik ikke længe før, at jeg følte mig mødt og opnåede en tillidsfuld relation til det personale, som hjalp mig igennem det terapeutiske og socialpraktiske forløb. Derfor kunne jeg forholde mig åben og oprigtig i behandlingen.

Individuelle opgaver

Jeg blev præsenteret for individuelle opgaver, som ramte plet og jeg har fået udbytte af dem.
 
Jeg har været i mange behandlingsforløb, hvor jeg har fået gentaget samme floskel: ”Der er kun én ting du skal lave om, og det er det hele”, hvilket har haft en negativ indvirkning på mig. Her på Alfa blev jeg mødt af forståelse for, at ikke alt er forkert og ordene var ”Det er ok, at du har viden og brug den”. Tak for det!
 
I alt vil jeg sige tak for hjælpen. Jeg har med hjælp fra Alfa-Fredensborg reddet mit lov og givet mig selv mulighed for, at opnå et godt liv uden misbrug.”[/cs_text][/cs_column][/cs_row][/cs_section][/cs_content]

En beboers fortællinger om sin misbrugsbehandling

Mikes 3½ måneders misbrugsbehandling

”Jeg fik behandlet både stofproblemerne og det psykiske i min misbrugsbehandling på Alfa. Det gjorde forskellen.”

I maj måned 2014 fik  Mike El-Hajj bevilliget misbrugsbehandling og efterfølgende kørt op til Alfa i Fredensborg. Sommeren skulle bruges på at blive stoffri efter mere end 25 års misbrug. I dag, over to år senere, er Mike stadig fri af stoffer og alkohol. Nu er han i stedet en aktiv del af et stoffrit fællesskab i Fredericia, lige som han er medlem af bestyrelsen for et værested og laver andet frivilligt arbejde ud over dette. Han blevet erklæret arbejdsmarkedsparat, og det føler han sig også for første gang i mange år.

Baggrunden for at det hele er muligt, er Mikes ukuelige vilje tilsat et ophold på Alfa, mener han. På Alfa blev han stoffri, her fik han teoretisk indsigt i misbrug og afhængighed, og ikke mindst fik han indsigt i sig selv, og hvorfor han har gjort, som han har gjort igennem livet.

”Andre behandlingssteder, hvor jeg har været, har man fokuseret alene på misbruget. På Alfa fik jeg både teoretisk viden om afhængighed og misbrug og en dybere indsigt i mig selv, mine følelser og mine handlinger. Den kombination gjorde mig mere afklaret om mit misbrug, end jeg har været før, og om hvad der har tricket mig. Andre steder har de ikke haft professionelle ind over i samme grad som i  den misbrugsbehandling der er på Alfa. Det gør at de kan tage sig af både misbruget og det psykiske og det gør en kæmpe forskel.”

Frihed og eget ansvar

Frihed under ansvar, som er et motto på Alfa, var også noget, der passede Mike. Hvis man passer sin misbrugsbehandling, tager den nye viden til sig og passer sine aftaler med andre og sig selv, opnår man hurtigt en høj grad af frihed og selvbestemmelse. Mange samtaler handler derfor om at få fundet frem til, hvordan man positivt kan bruge friheden og selvbestemmelsen. Hvordan man tackler, at ansvar også er forpligtende.

”Opholdet på Alfa gav mig styrke og frihed til at tage ansvar for mit liv med de muligheder, jeg havde. Jeg fik mod til at vælge livet frem for fortsat at være passiv og tumle med det kaos og den forvirring, der følger med ikke at gøre noget aktivt. På den måde kom jeg den rigtige vej. Der var en tilpas balance mellem misbrugsbehandling, psykologi, pædagogik og at prøve sig selv af. De gjorde en bevidst om, hvad det vil sige at tage ansvar for eget liv, helt ned i de små hverdagsting.”

Efter de mange år i misbrug og med hans baggrund som flygtning og udlænding som udfordringer oven i misbruget er omsorg et andet nøgleord for Mike, når han taler om Alfa.

”Som udlænding betød det ekstra meget for mig, at alle medarbejdere drog omsorg for os i behandlingen med respekt for den enkelte uanset ens baggrund. De havde altid tid til en snak eller et kram, eller bare et smil og en opmuntring, Det betød rigtigt meget for mig, at jeg lykkedes med misbrugsbehandlingen og fik mod på livet, at nogen behandlede mig kærligt.”

De nye fine faciliteter

[cs_content][cs_section parallax=”false” style=”margin: 0px;padding: 0px;”][cs_row inner_container=”true” marginless_columns=”false” style=”margin: -90px auto 0px;padding: 0px;”][cs_column fade=”false” fade_animation=”in” fade_animation_offset=”45px” fade_duration=”750″ type=”1/1″ style=”padding: 0px;”][x_callout title=”Se også vores kortfilm” message=”To tidligere beboere der i dag har et godt og meningsfuldt liv, fortæller om deres ophold på Alfa-Fredensborg” type=”left” button_text=”Klik her for at se filmene” circle=”false” button_icon=”vimeo-square” href=”http://www.alfa-fredensborg.dk/film-om-alfa-fredensborg/” href_title=”” target=””][x_slider animation=”slide” slide_time=”4000″ slide_speed=”1000″ slideshow=”true” random=”false” control_nav=”true” prev_next_nav=”true” no_container=”false” ][x_slide]Et af de nye værelser[/x_slide][x_slide]Placeholder[/x_slide][x_slide]andetroom[/x_slide][x_slide]alfa-fredensborg-live-room[/x_slide][x_slide]havenen foraarsdag[/x_slide][/x_slider][/cs_column][/cs_row][/cs_section][/cs_content]

Brugerindflydelse på Alfa-Fredensborg

[cs_content][cs_section parallax=”false” style=”margin: 0px;padding: 0px;”][cs_row inner_container=”true” marginless_columns=”false” style=”margin: -120px auto 0px;padding: 0px;”][cs_column fade=”false” fade_animation=”in” fade_animation_offset=”45px” fade_duration=”750″ type=”1/1″ style=”padding: 0px;”][cs_text]

Unik brugerindflydelse

Brugerindflydelse

Beboerne på Alfa er selv med til at forme deres behandling

I mange år har vi haft et fast behandlingsprogram på Alfa-Fredensborg, og i mange år har vi indrettet det så det passede til de enkelte beboere. Denne tilgang med et fast program med udelukkende obligatoriske aktiviteter vil vi ændre på. Samtidigt har selve mindsettet hos behandlerne ændret sig i takt med de erfaringer vi gjorde os. Man kan sige at den tankegang hvor behandleren ved hvad den enkelte beboer har brug for bog ofte tager beslutningerne for beboeren er ved at høre fortiden til. Man har altid kunne blive fritaget for enkelte aktiviteter hvis behandleren var enig i at det ikke var gavnligt for en beboer at deltage i f. eks. gruppemøde eller andet.

Individuel behandling (i virkeligheden)

Nu tager vi skridtet til at øge brugerindflydelsen på de behandlingsaktiviteter de forskellige beboere gennemgår mens de er på Alfa-Fredensborg. Ved kun at have nogle enkelte obligatoriske aktiviteter som morgenmad, pligter, frokost og aftensmad så åbner vi mulighed for den enkelte beboer selv at tilvælge gruppemøde, workshop, fitness, psykologsamtale, enesamtale og forskellige fællesmøder. Beboeren får også mulighed for selv at foreslå en behandlingsaktivitet, som vi ikke allerede har på Alfa-Fredensborg og dette forslag vil vi så forsøge at imødegå.

Et behandlingsforløb som en beboer selv tilrettelægger kunne være reaktionsrunde, gruppemøder, psykologsamtale og workshop. Det kunne også være fitness, enesamtale og medhjælp i haven. Eller det kunne være udelukkende enesamtaler med sin behandler og NA/AA møder i løbet af dagen. Det er kun beboerens ønsker og erfaringer der sætter grænserne for behandlingsaktiviteterne under deres ophold på Alfa-Fredensborg.

Hvorfor?

Fordelene ved denne tilgang er at den anerkender menneskers evne til selv at mærke og vælge hvad der er det rette for dem. Den er med til at øge ansvaret og motivationen hos hver eneste beboer. Den sætter personalet i en hjælperolle og opfordrer til en coachende tilgang istedet for en frelsende og bedrevidende.

Vore erfaring med denne tilgang er at især gengangere i behandlingssystemet har stor gavn af at kunne vælge selv. De har ofte siddet i mange behandlinger hvor systemet og deres behandlere har tage en del af beslutningerne på deres vegne. Det kan føre umyndiggørelse og ansvarfralæggelse hos klienten, og dette vil vi gerne gør op med ved at give dem ansvaret tilbage. Behandleren vil selvfølgelig hjælp med at lave planerne, med det er i den sidste ende beboeren selv der vælger.

Det bliver med denne tilgang muligt for beboere at øge behandlingsintensiteten endnu mere end den er på nuværende tidspunkt, hvis de selv mener at det er godt for dem. Hvis de opdager at det måske er for lidt eller for meget kan de justere på de valgte aktiviteter hver 14. dag.

Statistik

Vi fører en komplet fremmøde statistik på alle de aktiviteter beboeren selv vælger. Så det er altid muligt at se hvormange af deres egne planer de er istand til at følge. På Alfa-Fredensborg er det sådan at hvis man ikke følger de planlagte aktiviteter så kan man ikke forlade grunden den dag. Hvis man derimod passer alle de aktiviteter man har valgt, så kan men frit gå til byen i sin fritid.

Overskuelighed
Ved at benytte behandlingssystemet Validi kan alle medarbejder altid se alle beboeres forskellige forpligtigelser og let tjekke af om de bliver fulgt. Dette har før været en af de største kilder til misforståelser at f. eks. weekend eller aftenvagter ikke vidste hvad den enkelte beboer skulle deltage i, (med mindre at alle skulle deltage i det samme).[/cs_text][/cs_column][/cs_row][/cs_section][/cs_content]

Gode levevilkår for misbrugerene i behandling på Alfa-Fredensborg

[cs_content][cs_section parallax=”false” style=”margin: 0px;padding: 0px;”][cs_row inner_container=”true” marginless_columns=”false” style=”margin: -120px auto 0px;padding: 0px;”][cs_column fade=”false” fade_animation=”in” fade_animation_offset=”45px” fade_duration=”750″ type=”1/1″ style=”padding: 0px;”][cs_text]

Der er gode levevilkår på Alfa-Fredensborg

værelse i døgnbehandlingen

Alle beboere har deres eget værelse

Vi har 25 værelser fordelt på 25 enkeltværelser, alle med eget TV og privatliv som på et hotel. Du har selv nøglen til din dør og du kan opbevare dine værdigenstande i værdiboksen på værelset.

Vi har indrettet værelserne så det minder om et hotelværelse. De nye Samsung Smart Tv har både internet og informationer om aktiviteterne i behandlingen. På den måde kan du altid lige opdatere dig om ugeskemaet, medicintiderne, billeder af de ansatte og andre begivenheder i nærområdet.

En af vores målsætninger for at tilbyde behandling til alkohol og stofmisbrugere i Danmark er at Alfa-Fredensborg skal være et sted vi ville anbefale til vores egene familiemedlemmer hvis de skulle få afhængigheds problemer. Hvis det ikke er godt nok til vores egne pårørende, er det heller ikke godt nok til landets udsatte.

Personalet på Alfa-Fredensborg deltager i mange forskellige kurser rundt om i landet, og i verden. Derfor har vi fingeren på pulsen når der udvikles nye behandlingsmetoder der kan gavne vores beboere. Hvis du besøger vores personaleside vil du se at al det behandlende personale har lang erfaring og gode professionelle forudsætninger til at hjælpe beboerne på stedet.[/cs_text][/cs_column][/cs_row][/cs_section][/cs_content]

Døgnbehandling til alkohol og stofmisbrugere

[cs_content][cs_section parallax=”false” style=”margin: 0px;padding: 0px;”][cs_row inner_container=”true” marginless_columns=”false” style=”margin: -120px auto 0px;padding: 0px;”][cs_column fade=”false” fade_animation=”in” fade_animation_offset=”45px” fade_duration=”750″ type=”1/1″ style=”padding: 0px;”][cs_text]

Døgnbehandling

døgnbehandling på AlfaVi tilbyder døgnbehandling til alle misbrugere af stoffer eller alkohol som er mellem 15 og 55 år. Ved siden af den voksne døgnbehandling, har vi i 2013 oprettet en Ungebehandling for unge misbrugere mellem 15-17 år fra hele landet.

Vi benytter blandt andet CENAPS modellen som forandringsmodel og primært behandlingsredskab sideløbende med mindfulness, elementer fra U18-modellen, U-turn og MST-SA, NADA, EMDR, og psykoterapi.

Familien og de pårørende inddrages i behandlingsforløbet under indskrivning og vi anbefaler at dette fortsættes under det efterfølgende forløb.

At være i døgnbehandling på Alfa-Fredensborg er ligesom at bo på hotel og være i misbrugsbehandling fyldt op med terapi, undervisning og samvær med de andre beboere. For at afhjælpe følelsen af overformynderi og give beboerne chancen for at vise at de kan tage ansvar har vi indført “frihed under ansvar” begrebet hos os, bare se vores regelsæt.

Vigtigt at vide for dig der er ny
Stort set alle der ankommer til Alfa-Fredensborg har selv forsøgt at stoppe deres misbrug men de har ikke kunne klare det alene. Derfor vælger de døgnbehandling med afgiftning eller afrusning til at starte med. På Alfa-Fredensborg er du ikke alene med dine problemer. Vores professionelle personale og venlige medbeboere vil hjælpe dig igennem din døgnbehandling når det er svært. Den familiære stemning i huset gør at du som ny beboer hurtigt vil falde til ro og blive tryg.

Fællesskabet
I har alle samme mål: At blive stoffrie og få et meningsfuldt liv uden det rod der var da i kom. Men i er alle vidt forskellige mennesker med forskellige historier, følelser og erfaringer. Det eneste i har til fælles er at i “løser” jeres problemer med stoffer eller alkohol.
Vi hjælper jer til at finde nye løsninger til de problemer i har ved at tilbyde terapi, samtaler og et behandlingsmiljø hvor personlig udvikling er i højsædet.

Er du bare blevet træt af misbruget? Så er du velkommen her på Alfa-Fredensborg.

STOF udgav i september 2012 en artikel om døgnbehandling som kan være god læsning for både borgere og sagsbehandlere Klik her for at læse den

Behandlingen ligger tæt op af hvad rusmiddelforskningen anbefaler som god misbrugsbehandling anno 2012. Klik her for at læse den

Center for rusmiddelforskning’s store undersøgelse af døgnbehandlinger (som vi også var med i) i 2010. Klik her for at læse

Tags: Døgnbehandling, misbrugsbehandling, stoffrihed, nedtrapning, afrusning, unge i behandling.[/cs_text][/cs_column][/cs_row][/cs_section][/cs_content]

Mønten

Mønten

Når du har gennemført dit forløb på Alfa-Fredensborg vil du få en mønt under udringnings ceremonien. Når du har denne mønt er du resten af dit liv velkommen til at komme og overnatte og blive et par dage hvis du har lyst. Det kan være en stor hjælp hvis du går igennem en svær tid og måske føler du har brug for et stærkere stoffrit netværk.

Fællesskabet og stemningen i huset kan hjælpe dig igennem svære tider og hjælpe dig til at undgå tilbagefald.

Du kan bruge mønten så mange gange du vil igennem livet. Hvis der ikke er plads i huset kan du campere på den store græsplæne. Hvis du har råd til at betale lidt for kost er det fint, men det er ikke et krav.

Det er vigtigt at du ikke er behandlingskrævende da du ikke bliver indskrevet, ikke deltager til gruppemøder og ikke kan trække på personaleressourcer. Mønten kan alene bruges til at være en del af det stoffrie fællesskab med de andre beboere. På den måde kan du benytte Alfa som en slags refugium hvor du kan tage hen og få ro.

Hvis du har brug for behandling skal du visiteres gennem dit misbrugscenter.

Det terapeutiske fællesskab

Det terapeutiske fællesskab

Det terapeutiske fællesskab (TF) til behandling af stofmisbrug og afhængighed har eksisteret i cirka 40 år. Generelt set er TF´ere stoffrie bosteder, der anvender en hierarkisk model med behandlingsstadier, der afspejler et forøget niveau af personligt og socialt ansvar. Indflydelsen fra ligestillede, der medieres gennem forskellige gruppeprocesser, bruges til at hjælpe den enkelte med at lære og tilpasse sig sociale normer samt udvikle mere effektive sociale evner.

TF´ere adskiller sig fra andre behandlingstilgange primært i den måde, hvorpå de anvender fællesskabet, der består af behandlingspersonalet og dem, der er i bedring, som nøgleagenter i forhold til forandring. Denne tilgang bliver ofte refereret til som ”fællesskabet som metode”. Medlemmer i TF´ere interagerer på strukturerede og ustrukturerede måder med henblik på at influere på holdninger, opfattelser og adfærd, der associeres med stofmisbrug.

Mange af de mennesker, der er tilknyttet en TF, har en historie med sig, hvor deres sociale funktion, deres uddannelsesmæssige/arbejdsrelaterede evner, deres positive fællesskaber og familiebånd/-relationer er blevet nedbrudt grundet deres stofmisbrug. For dem indebærer bedring og rehabilitering – det vil sige at genlære eller reetablere sunde funktioner, evner og værdier såvel som at genfinde fysisk og følelsesmæssig sundhed. Andre TF-beboere har aldrig tilegnet sig en funktionel livsstil. For de mennesker, er TF deres første oplevelse med at leve på en ”ordentlig” måde. Bedring for dem indebærer kvalificering – det vil sige for første gang at lære adfærdsmæssige evner, holdninger og værdier, der associeres med et socialiseret liv.

I tillæg til vigtigheden af fællesskabet som en primær agent i forhold til forandring er et andet fundamentalt TF-princip ”selv-hjælp”. Selvhjælp antyder, at personer i behandling er de væsentligste bidragydere til forandringsprocessen. ”Gensidig selv-hjælp” betyder, at den enkelte også tager delvist ansvar for bedring hos deres ligestillede – et vigtigt aspekt i ens egen behandling.

Hvor gavnlige er de terapeutiske fællesskaber i forhold til behandling af stofmisbrug?

I tre årtier har NIDA udført adskillige store studier med henblik på at forøge den videnskabelige viden vedrørende udfaldet af stofmisbrugsbehandling, som den typisk udføres i USA. Disse studier samlede grunddata fra mere end 65.000 personer, der blev ”indlagt” på offentligt finansierede behandlingssteder. De inkluderede et udvalg af TF-programmer og andre typer af programmer (fx metadon-vedligeholdelse, ambulant, stoffri behandling, korttids døgnbehandling og afgiftningsprogrammer). Data blev indsamlet ved indskrivning, i løbet af behandlingen og i en række opfølgninger, der fokuserede på udfald/resultater, som fremkom 12 måneder, eller senere, efter behandling.

Hvem modtager behandling i et terapeutisk fællesskab?

TF´ere behandler personer med en lang række af stofmisbrugsproblemer. De, der er i behandling, har ofte andre svære problemer såsom multiple stofafhængigheder (afhængighed i forhold til forskellige stoffer), tilknytning til det kriminelle miljø og dermed det retslige system, mangel på positiv social støtte, psykiske problemer (fx depression, angst, ptsd samt antisociale og andre personlighedsforstyrrelser).

Tilbagefaldsforebyggelse efter cenaps modellen

Tilbagefaldsforebyggelse efter cenaps modellen

“Der findes dokumentation for, at struktureret tilbagefaldsforebyggelse er dokumenteret effektiv i behandling af stofmisbrug”
Morten Hesse, Rusmiddelforskningen

På Alfa-Fredensborg er det muligt at modtage tilbagefaldsforebyggende terapi efter CENAPS modellen. Den stærke metodik og det høje uddannelsesniveau gør Alfa-Fredensborg til et oplagt valg til tilbagefaldsforebyggende behandling af afhængige.

Der lægges stor vægt på at sænke stressniveauet hos alle beboerne i huset. Beboerne får en anden og bedre erkendelse af problemerne idet de selv finder nye løsninger på deres problemer. Samtidig arbejdes der meget med selve tilbagefaldsprocessen. Vi mener det er afgørende for beboerne at de kender hele tilbagefaldsprocessen indgående, dette vil give den enkelte et klart billede af de processer der går i gang umiddelbart før et tilbagefald. Ved at kende disse processer vil det være muligt for beboerne enten at stoppe et tilbagefald eller søge hjælp meget tidligt i processen og derved også stoppe tilbagefald.

Det er muligt at deltage i tilbagefaldsbehandlingen uanset hvilken behandlingstype man har gennemført (socialpædagogisk, minnesota, kristen, phønix, humanistisk osv.)

På Alfa-Fredensborg er der mulighed for at lære af sine erfaringer mens man opholder sig på stedet. Vores princip ”frihed under ansvar” hjælper mange til at kunne afprøve deres færdigheder i nærmiljøet i Fredensborg by, hos familien, i hjemmet, til selvhjælpsgrupperne NA/AA, SMART, Life Ring eller hvad der nu giver beboeren mening. Da man har disse privilegier allerede fra starten af den stoffrie fase har men en oplagt chance til at kunne udvise ansvarlighed og tillid. Dette er en fordel i forhold til meget lukkede institutioner, da dette afskærer beboere for at danne egne erfaringer og derved lære af egne fejl og succeser uden for institutionen. Det kan have katastrofale følger først at have denne chance for at danne erfaringer når man er tilbage efter endt behandling i den by man kom fra.

Praksis

Vi praktiserer Problemløsende Gruppeterapi, en kognitiv og psykodynamisk terapiform som udmærker sig ved at ikke være konfronterende. Metoden hjælper beboerne til selv at finde svarene på deres problemer og derigennem løsningerne. Den hjælper ligeledes beboerne til at arbejde som en reflekterende gruppe hvor alle bliver involveret i processen. Der er typisk ca. 6 -8 beboere i grupperne ad gangen og gruppedynamikken er optimal ved dette antal. Opgaverne der fremlægges på Alfa-Fredensborg er opdelt i gruppesessioner og individuelle sessioner. Gruppeprocessen

Tilbagefaldsgruppen består af 5-7 beboere og programmet er opbygget således at stressniveauet bliver nedsat hos beboerne. Gruppe/individuel er 3 gange ugentligt. Dette giver den enkelte mulighed for at komme i dybden uden at blive stresset. Gruppe/individuelle sessioner er struktureret og ensartet for at nedbringe stress og mindske frygt, således at den enkelte tør lægge sine forsvarsmekanismer til siden.

1. Forberedelse
2. Åbning af mødet
3. Respons på sidste session
4. Aflevering af opgaver
5. Vedtagelse af dagsorden
6. Rapportering af hjemmeopgaver
7. Den afsluttende øvelse

1. Forberedelses session: Terapeuten forbereder sig til gruppen ved at gennemse og opsummering af hver gruppemedlems data. Opsummering indeholder det enkelte gruppemedlems demografiske information, en kort historie, liste over problemer, kerneproblem, behandlingsplan og den opgave beboerne er i gang med at løse.

2. Åbning af mødet indledende øvelse (5minutter): Terapeuten anslår tonen i gruppen, etablere sit lederskab, og hjælper beboerne med at varme op til gruppeprocessen.

Registrere deltagerne: Terapeuten registrerer fremmødet. I løbet af proceduren etablerer terapeuten en intuitiv kontakt med hvert gruppemedlem ved at skabe øjenkontakt og udveksle et par ord.
Introducer nye medlemmer i gruppen: Nye gruppemedlemmer bliver hurtig præsenteret for gruppen (to minutter eller mindre) ved at man beder dem fortælle gruppen deres navn, kortfattet fortælle hvorfor de i gruppen. Terapeuten oplyser at der er mulighed for at observere under den første gruppesession. Det eneste den nye beboer skal deltage i er den afsluttende øvelse og derefter skal han/hun vide at det forventes at han/hun deltage mere i næste gruppesession.
Udføre en koncentrationsøvelse: Terapeuten anfører en koncentrationsøvelse ved at bede alle om at tage en dyb indånding, checke hvilke følelser de har med ind til mødet, og lave et hurtigt kropscheck.

3. Respons på sidste gruppesession (10 minutter). Hvert gruppemedlem fremlægger deres daglige opmærksomhedsøvelse.

4. Rapportering om opgaver (10 minutter). Terapeuter spørger alle gruppemedlemmerne om deres opgaver, ved at stille spørgsmål til medlemmerne om deres nuværende opgaver.

5. Dagsordenen sættes (5 minutter). Efter alle har fortalt om deres opgaver, nævner terapeuten de medlemmer som ønsker at fremlægge deres opgave. Terapeuten vælger rækkefølgen. De der ikke når at komme til i gruppen, er først i næste gruppe. Der skal ikke være mere end 3 fremlæggelser under hver gruppesession.

6. Rapportering af hjemmeopgaver (60 minutter). Beboerne fremlægger deres hjemmeopgaver i gruppen imens terapeuten lytter og tager noter.

7. Afsluttende øvelse (15 minutter). Terapeuten beder hvert medlem tage stilling til hvad, er det vigtigste de har lært under dagens session og hvad vedkommende kan gøre anderledes i fremtiden ud fra sin nye viden. Ved mødets slutning er det vigtigt at hvert gruppemedlem har lidt tid til at få rede på tanker og følelser og få styr på hvad der er sket under dagens session. Til dette formål anvender terapeuten et sessions dokumentationsskema, som beder gruppemedlemmerne identificere det vigtigste de har lært under dette møde, og hvad de har tænkt sig at gøre anderledes som følge deraf.

Alle gruppe og individuelle sessioner har den samme struktur, dermed eliminerer vi stressfaktoren og den frygt der kan være forbundet med gruppearbejde/individuel terapi. Desuden er oplevelsen af at være blevet ”talt ned til i gruppen” ikke en mulighed.

Ved at integrere Terence T. Gorskis kognitive problemløsningsprincipper i behandlingen kan beboerne ikke tale eller efterrationalisere sig ud af problemerne eller fralægge sig ansvaret. Metoden er så fintmasket og opstillet på en måde, der ikke gør det muligt for manipulationer og usandheder at finde fodfæste.

Ligesom resten af behandlingen på Alfa-Fredensborg er der mulighed for sideløbende med tilbagefaldsbehandlingen at have samtaleforløb med psykiater og psykolog. Dette har vist sig meget værdifuldt især med mennesker med akutte og tilbagevendende kriser.

Eksempler på forskellige typer tilbagefald:

A. Førstegangs tilbagefald.
Denne gruppe tilhører afhængige som har gennemført en primærbehandling, men på et tidspunkt er der sket en ændring der har resulteret i at helbredelsesprocessen har fået en lav prioritering. Mange i denne kategori får hurtigt troen på sig selv igen.
Disse beboere har ofte haft ”en bagdør åben”. Typisk vil det dreje sig om, at de troede de ville kunne drikke socialt, eller bo sammen med den kæreste der stadig brugte alkohol eller andre stoffer. En anden typisk handlemåde er at de forsøger at sælge stoffer uden selv at tage dem.
Denne type af tilbagefald vil ofte have mest brug for at komme tilbage til en hurtig afgiftning, og få snakket om hvilke erfaringer de gjorde sig ved f.eks. at drikke alkohol. Hvis de har forladt en primærbehandling med en indstilling om at ”jeg må ikke drikke”, kan erfaringen være medvirkende til at de nu har indset ”jeg kan ikke tåle at drikke”. Behandlingsplanen ville derfor kunne udformes meget enkelt til hver beboer, i form af at beskrive hvilke tanker, følelser og adfærd der fulgte i kølvandet på den pågældende overbevisning, og se en sammenhæng mellem dette, og tilbagevenden til brug af stoffer.

B. Gentagne tilbagefald.
En lidt ”tungere” gruppe, hvor mistillid og lav selvfølelse blokerer den afhængige i at se egne ressourcer.
Disse beboere har generelt mange forbehold overfor 12-trinsprogrammet. Mange siger, at de ikke mener de har brug for at deltage i NA-møder, eller arbejde med trinene sammen med en sponsor. De har ofte en fast indgroet kriminel tankegang, og mange er desuden påvirket af mange institutionsophold. De holder ofte fast i nogle overbevisninger om, at de kan højne deres selvværd gennem penge, prestige og kvinder – og det bliver ofte jagten på det, der styrer helbredelsesforsøget. De har svært ved at bryde gamle sociale mønstre, og har et meget stærkt ønske om at høre til. Et andet fællestræk er, at de kan være rigtig gode til at underkaste sig i en behandling, da de er gode til at aflæse hvordan man bør opføre sig for at få autoriteternes accept.
Med denne type bliver der lagt op til et meget tæt samarbejde mellem misbrugscentret og de involverede parter. Efter et grundigt gennemsyn af materiale fra tidligere behandlingsforsøg bliver der udarbejdet en individuel behandlingsplan.

C. Kroniske tilbagefald.
Bliver ved med at tage tilbagefald trods inderlige ønsker om det modsatte. Har samtidig mange af de gentagne tilbagefalds fællestræk.
Disse beboere har videreudviklet de gentagne tilbagefalds kendetegn. De har i deres bevidsthed fået fordrejet 12-trinsprogrammet, og kan få deres afhængighed til at lyde rationel og sammenhængende. Dette indebærer typisk, at den tankegang og adfærd, der karakteriserer de gentagne tilbagefald, her er sat ind i en forklaringsramme, hvor der bruges ord og termer fra 12-trinsprogrammet. Disse beboere kan f.eks. tro at det går rigtig godt lige før de tager stoffer igen. Desuden er der ofte sket det, at de er begyndt at identificere sig med at være en særlig skadet type tilbagefaldsklient, og har svært ved at forestille sig, at de kan opnå vedvarende stoffrihed, uden tilknytning til et behandlingssted. Denne meget svære type kræver også her et særligt tæt samarbejde mellem alle involverede parter. Erfaringer fra USA og Danmark viser at der kan være problemer med depressionslignende tilstande og i nogle tilfælde er der tale om selvmedicinering af psykiatriske lidelser. Denne ubalance bevirker at de ikke har ressourcerne til at se på underliggende problemstillinger i deres tilbagefaldsmønstre og komme fri af den addiktive cyklus. Ved at støtte med medicinsk behandling kan de gennemarbejde disse problematikker og samtidig få et stoffrit fundament at stå på når de returnerer til egen bolig.

D. Stoffri i en årrække og tager herefter tilbagefald.
Denne beboer har været inde i en god helbredelsesproces i længere tid, men er alligevel endt med at tage stoffer igen.

Terence T. Gorski, ejer af CENAPS ® har gennem 20 år udviklet en metode til behandling af misbrugere og pårørende samt forebyggelse af tilbagefald ud fra en bio-psyko-social model og evidensbaserede forskningsresultater.

I CENAPS modellen er der et stort fokus på tilbagefaldsprocessen og på at klarlægge den enkelte klients individuelle advarselssignaler samt formidle relevante, kognitive ”værktøjer” til forebyggelse af tilbagefald.
Der findes flere danske behandlingssteder som arbejder med Terence T. Gorskis tilbagefaldsforebyggende program, men os bekendt er Alfa-Fredensborg og CENAPS Danmark de eneste steder, der anvender CENAPS modellen i sin helhed. Denne metodefasthed gør at det er let overskueligt hvor langt den enkelte beboer er i helbredelsesprocessen.

For yderligere information om CENAPS-Modellens videnskabelige grundlag se CENAPS MODELLEN FOR HELBREDELSE OG TILBAGEFALDSFOREBYGGELSE

Terence T Gorski på Alfa-Fredensborg

Terence T. Gorski er grundlægger af og administrerende direktør for CENAPS® Corporation – en konsulent- og uddannelsesvirksomhed, der har specialiseret sig i kemisk afhængighed, medafhængighed og tilbagefaldsforebyggelse. Derudover er han klinisk chef for The National Relapse Prevention Certification School og er nationalt certificeret misbrugskonsulent.

Gorski er en anerkendt forfatter, foredragsholder, underviser og ledende specialist inden for områderne kemisk afhængighed og medafhængighed. Hans evner til at forklare komplekse helbredelsesprincipper på en både underholdende og letforståelig måde har gjort ham til en populær foredragsholder og hans brede opfattelse af, hvad helbredelse indebærer, har revolutioneret behandlingen af tilbagefald. Som formand for CENAPS® Corporation i Spring Hill, Florida, har Gorski bidraget med forskning, undervisning og konsulentvirksomhed til utallige behandlingssteder verden over.

Han har igennem årene været flere gange på Alfa-Fredensborg og vi er Certificeret “Center of Exellence”

www.tgorski.com

Hvad er EMDR og hvad kan det?

EMDR er en metode der specielt er velegnet til at arbejde med traumatiske oplevelser.

  • den hjælper til at nutidige resurser og erfaringer kan overføres og bruges på traumet
  • den afstemmer intensitet og tempo til den enkelte
  • den bygger på den enkeltes indre processer og associationer

og er således en effektiv og skånsom metode, som bygger på naturlige indre processer.

Når et menneskets trauma bliver aktiveret opleves det så ubehageligt og intenst at man bare vil væk fra smerten, og man får ikke bearbejdet indholdet i oplevelsen. Den kører bare som en indre film. EMDR støtter den enkelte til at bruge egen healende evner og overføre nutidig fornuft og erfaring til at bearbejde og åbne den knude, den traumatiske oplevelse udgør i det indre. Metoden udmærker sig samtidig ved at være meget lidt sproglig.

Psykolog Jan Rimer tilbyder, som en del af behandlingen EMDR til de beboere der har brug for det.

Problemet med at håndtere traumer.

I vort daglige liv anvender vi hjernen bl.a. til at tænke os om i almindelighed
og for at håndtere den stress, vi oplever, således at vi kan regulere vore følelser og vor selvopfattelse. Når vi oplever et traume, sættes vores egen formåen til at håndtere dette ofte ud af spil, og traumeoplevelsen kan lagres i vores bevidsthed på en måde, som gør det meget sværere at anvende vores almindelige ellers velfungerende forarbejdningsevne. Selv om vi ved, at en traumatisk hændelse fandt sted for længe siden, så bliver det umuligt for os at tænke på den
uden at de følelser og andre fornemmelser (sansninger), atter aktiveres, sådan som vi oplevede det dengang, da hændelsen fandt sted.

Det er også almindeligt, at vi udvikler et negativt tankesæt om os selv, når vi forholder os til traumet, som f.eks.: ”det er min fejl” eller ”jeg er værdiløs”. Disse negative tanker om os selv kan også i andre situationer påvirke vores måde at tænke og føle på………. Du kan læse mere om EMDR her på http://www.emdr.dk/Hvad-er-EMDR.aspx

Udkørende behandling hjemme hos borgeren

Som et nyt behandlingstiltag i 2012 tilbyder Alfa-Fredensborg udgående individuel misbrugsbehandling.

Behandlingstilbuddet kan fungere selvstændigt eller i kombination med anden behandling. Den udgående behandling kan iværksættes på alle tidspunkter af et behandlingsforløb; lige fra motivationsfasen, til et efterbehandlingsværn og som individuel støtte i udfordrende forandringsprocesser og højrisikoperioder herimellem.

Tilbuddets sigte er at kunne opfylde et udækket behandlingsbehov for de borgere der ikke umiddelbart kan deltage i almindelige behandlingsforløb, eller har afbrudt et igangværende behandlingsforløb.

Målgruppen for behandlingstilbuddet er således borgere der:

  • Ønsker at reducere eller ophøre med deres misbrug
  • Har behov for udredning/afklaring før et døgn- eller dagbehandlingsforløb
  • Har problemer med at få dagligdagen til at fungere og derfor ikke kan overskue et traditionelt behandlingstilbud
  • Ikke kan håndtere samværet med andre i behandling
  • Har brug for et individuelt og tilrettelagt tilbud
  • Hvor der er mistanke om psykiatriske eller psykiske problemer bag deres misbrug fx personlighedsforstyrrelser, ADHD, angst eller depression
  • Der fremstår mindre motiverede og viser manglende tro på eller overskud til forandring af deres misbrug
  • Borgere der udadtil fremstår som velfungerende og fx. er i arbejde eller uddannelse og som derfor ikke kan deltage i traditionelle behandlingstilbud
  • Har afbrudt et behandlingstilbud
  • Har behov for sideløbende individuel støtte under et igangværende behandlingstilbud

Formålet er at afklare behandlingsbehov, samt motivere og støtte borgeren til at reducere/stabilisere misbrug, opnå eller vedligeholde stoffrihed og generelt optimere livskvaliteten med udgangspunkt i den enkelte borgers unikke livssituation.

Målet er således at kunne reducere misbrug og den relativt høje tilbagefaldsrate. Endvidere ønskes det at tilbyde en behandlingsform, der kan rumme de borgere der på nuværende tidspunkt ikke kan hjælpes af de eksisterende tilbud, eller har brug for yderligere hjælp for at profitere af andre behandlingsforløb.

Tilbuddet er målrettet kommuner i Nordsjælland

 

 

Krigsveteraner får hjælp på Alfa-Fredensborg

Krigsveteraner kan få hjælp til deres misbrug på Alfa-Fredensborg.

Der er begyndt at komme et ikke ubetydeligt antal af traumatiserede veteraner der har udviklet misbrug af forskellige stoffer for at kunne fungere i hverdagen. Mange af dem bruger stofferne til at afhælpe mareridt, aggressioner og generel uro. Mange af dem bliver diagnosticeret PTSD og de er ofte ikke selv i stand til at komme ud af misbruget.

Vi har mødt dem her på Alfa-Fredensborg hvor de er blevet afgiftet og efterfølgende har gennemgået terapien i grupperneog i individuelle samtaler hos psykologen samt psykiateren. De erfaringer vi har gjort os sammenholdt med vores samarbejde med Terence T Gorski har givet os værdifuld viden om hvad der kan hjælpe veteranen. Vi har med disse informationer tilrettelagt et program der er specielt indrettet til denne målgruppe:

  1. Tidlig helbredelse (døgn) – fokus på stress reduktion / mindfulness / meditation / gruppe guidede afspændinger og lignende.
  2. Mellem stadie (døgn og dagbehandling) – PTSD psykoeducation
  3. Sen helbredelse (dag og ambulant) – specifik PTSD behandling gruppe/kognitiv individuel/EMDR

Behandlingslængden foreslås til 3 måneder i døgn efterfulgt af  8 måneders dag og ambulant behandling. I svære tilfælde kan et ambulant forløb med fordel strækkes i en årrække efter endt dagbehandling.

Stoffernes virkning på hjernen

Der er meget ny forskning i hvordan hjernen virker og nogle af dem kan forklare hvorfor misbrugere har svært ved at stoppe med at tage stoffer, eller opfører på måder som de bagefter godt ved er forkerte. Deres impulskontrol kan simpelthen i nogle tilfælde være sat midlertidigt ud af drift på grund af disse ændringer i hjernen.

Herunder har vi samlet nogle links og videoer der kan være værdifulde i forståelsen af unge/voksne og misbrug.