Reglerne for beboerne på Alfa-Fredensborg

Her er 5 grundlæggende regler, resten kan læses på siden her

  1. Alle personalets anvisninger skal følges
  2. Det er ikke tilladt at indtage stoffer, eller anden medicin end det der bliver udleveret fra Alfa-Fredensborg
  3. Vold og trusler medfører bortvisning (og evt. politianmeldelse)
  4. Mobning og sladder om andre beboere er ikke tilladt
  5. Du må aldrig forlade området uden personalets tilladelse.

 

Du må gerne:

Have mobiltelefon, computer og administrere din egen økonomi under hele opholdet.
Gå op til byen med en anden beboer når du er i fase 2,3 eller 4
Tage på weekend og færdes alene uden for huset når du er i fase 4

Besøg på Alfa

Du kan ansøge om besøg hver weekend, lørdag eller søndag. Du kan kun vælge en af dem. Ansøgningen skal udfyldes senest onsdag på opslagstavlen på gangen i stueetagen.

Under besøget kan du gå med dine gæster op til Fredensborg By eller tage på en lille udflugt i næsområdet.

Dine besøgende må kun opholde sig i stueetagen, i haven eller i Cafeen. Ingen besøgende på værelserne.

Dine besøgende skal være ædru og stoffrie. De skal alle godkendes af din rådgiver.

Udgang og møder

Der er forskellige frihedsniveauer i de forskellige faser.

  • I fase 1 kan du kun gå ud på de ture personalet planlægger og deltager i.
  • I fase 2 og 3 kan du gå ud sammen med andre beboere fra fase 2-3 eller 4.
  • I fase 4 kan du gå alene.

På hverdage er der udgang efter kl 15.00 indtil klokken 20.00. Du har selv ansvaret for at være til tiden til Aftensmad, og andre mødetider.

I weekenden kan du gå ud mellem klokken 12.00 og klokken 20.00

Det er muligt at tilmelde sig mødeture sammen med de andre beboere til NA og AA møder alle dage undtaget tirsdag og søndag aften.

Det andet køn

Det er ikke tilladt for kvinderne at opholde sig på mændenes etager og omvendt.

Vi anbefaler at du ikke begiver dig ud i romantiske relationer med dine medbeboere. Hvis dette alligevel sker skal du være opmærksom på personalets anvisninger. Det kan betyde at du ikke længere kan sidde i samme gruppe som du gjorde før og der vil være særlige regler der får betydning for dig.

  • Det er ikke tilladt at have sex, give massage, kysse eller sidde tæt omslynget med sin nyfundne partner.
  • Hvis der er givet særlige betingelser af personalet skal disse følges.

Hvis begge beboere er i fase 4 vil de kunne tage på weekend og mødes der.

Hvis du alligevel finder sammen med en partner og i beslutter jer for at have sex på trods af reglerne så beskyt jer med kondom. Der er ofte en højere forekomst af sexuelt overførte sygdomme blandt beboerne på Alfa-Fredensborg end i den almindelige befolkning.