Misbrugsbehandling til mennesker med ADHD

Det er muligt at blive screenet og behandlet for ADHD på Alfa-Fredensborg mens man er indskrevet.

Screeningen foregår over en 6 ugers periode hvor beboeren bliver vurderet døgnet igennem. Der benyttes medicinsk og kognitiv behandling sammem med særligt tilpassede strukturskemaer for den enkelte beboer.

Ved den første samtale vil pskykiateren vurdere om der her er tale om en der skal på observationslisten for ADHD. I mange tilfælde er det allerede blevet opdaget på misbrugscentrene så det er skrevet som et arbejdspunkt i deres behandlingsplaner.

  1. De første 2 uger af screeningen bruges til at indhente viden om opvæksten, skolegang og arbejdshistorik. Især de første 6 leveår kan være en betydningsfuld indikator for ADHD diagnosen.
  2. De næste 2 uger doseres der Ritalin UNO for at undersøge positiv effekt af dette hos beboeren.
  3. De sidste 2 uger seponeres medicinen og igen bliver der observeret for symptomer.

Når psykiateren så sammenholder disse 3 perioder vil han kunne af eller bekræfte diagnosen ADHD eller ADD og samtidigt hjælpe med skrivelse til lægemiddelstyrelsen om medicintilskud.

Under hele forløbet på Alfa-Fredensborg er der tilbud om en særlig ADHD gruppe engang ugentligt med psykiater Jørn Klewe når der er mere end 3 beboere. Hvis der er under 3 beboere tages samtalerne individuelt.

Psykiater Jørn Klewe arbejder tæt sammen med terapeuterne om gruppearbejdet og psykoedukationen til netop denne gruppe af mennesker. Beboerne vil få specifik viden om ADHD og hjælp til strategier for at fungere i hverdagen uden misbrug, samtidigt med at de modtager behandling for ADHD.

De præperater der benyttes i behandlingen af ADHD bliver ikke opfattet som misbrug på Alfa-Fredensborg. Dog er vil helt klar over misbrugspotentialet i medicinen og beboerne følges tæt under hele forløbet.

Vi har allerede samlet mange og gode erfaringer med denne målgruppe. Derfor kan vi anbefale at borgere med denne type problemer bliver henvist til Alfa-Fredensborg til udredning og behandling.